Absorption, loven om
ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
498: ”Endnu en anden type tankeform træder frem – den mest fremherskende og den, som forårsager mest forvirring. Det gælder kendsgerninger som information, detaljeret materiale, nyheder (om man vil kalde det sådan) – grundlaget for det, der kan degenerere til sladder – som vedrører jeg administrataive eller øvrige arbejde, og som vedrører andre mennesker. Hvorledes kan I forbinde jeres tænkeevne i at overføre kendsgerninger som disse til andre. …
Det kan også være sådan, at en sørgelig eller ond tildragelse eller en fejlende broders gerning er sand. Hvad kan der da gøres? Sandheden kan ikke afkræftes eller opløses. Her vil loven om absorption hjælpe jer. Den tankeform, I møder, tager I ind i hjertet og forvandler den dér ved kærlighedens alkymi. … I føjer intet til denne tale, giver ikke informationen videre, og for jeres vedkommende er den tankeform, der er opbygget omkring kendsgerningen, vandret ind i det, som I kalder en blindgyde.
Hvad gør I derefter? I opbygger en modsat strøm af tanker, som I (på en bølge af kærlighed) sender til jeres tilsyneladende fejlende broder: tanker om venlig bistand, om mod og højere stræben og om en klog anvendelse af de lektier, som han må lære af den gerning han har udført. Anvend ikke kraft …”
Accept, loven om
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side
490: ”AF alle medlemmerne i denne specielle gruppe er du måske den, der er mest fri for alvorligt blændværk, og det som behersker dig (næsten nødvendigt og beskyttende) er det fysiske handicaps blændværk. …
Vil du stå således, min broder? Vil du ophøre med det bestandigt presserende ønske om at være til større ydre nytte? Loven om accept er en guddommelig lov og gør dig fri af blændværk og befrier sjælen for tjenestens virkelighed.”
Adskillelse, loven om
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Astrologi, side
434: ”Bestræbelsen på Jorden i dag (således som det ser ud for den planetariske Logos) går ud på at forvandle planetens net og derved langsomt forandre de eksisterende kvadrater til triangler. Dette sker ved deling, ved anvendelsen af loven om adskillelse, men også ved den bevidste erkendelse af dualitet, ved anvendelsen af styret bevægelse og tilsynekomsten af to triangler i stedet for ét kvadrat.”
Affinitet, loven om
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Astrologi, side
244: ”Energierne fra de forskellige tegn tiltrækkes af de forskellige planeter i henhold til deres udviklingstrin, og af det, som esoterisk kaldes ”urgammelt slægtskab” mellem de væsener, der er personificeret i planeterne og stjernebillederne. Denne forbindelse eksisterer mellem væsener og er baseret på affinitetens lov. Det er denne affinitetens lov, der skaber den magnetiske tiltrækning og den dynamiske reaktion mellem stjernebillederne og planeterne i solsystemet og mellem en bestemt planet og livsformerne på en anden planet og de såkaldt ”overhængende energier”, der bliver modtaget fra en eller anden hovedkilde. Evnen til at modtage og høste fordel af de planetariske energier (som selv er modtaget som udstråling fra et eller andet stjernebillede) er afhængig af det evolutionstrin, der bestemmer modtageligheden og modtagerapparatets reaktionsevne. Dette er en uforanderlig lov og forklarer den kraft, der udgår fra visse planeter, der måske hidtil er forblevet uopdagede, og som derfor kun har haft lidt at gøre med evolutionen op til vor tid på grund af formens manglende reaktionsevne.”
Aktion og Reaktion, loven om
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
297: ”Han [sollogos] må nå det bevidsthedstrin, der er karakteristisk for den kosmiske logos i hvis legeme han er et center. Han må gennem erfaring finde sin plads i den kosmiske gruppe, han er en del af, på samme måde som en planetlogos må finde sin plads i solsystemet. Det sker, når alle 7 centre er vakt til live, eller de himmelske mennesker fungerer frit og bevidst, og deres indbyrdes systemiske forbindelse er afstemt og styret af loven om aktion og reaktion.”
ALICE A. BAILEY: Hierarkiets Fremtræden, side
390: ”Således åbnes mulighedens dør. Vi kan da komme til erkendelse af, at i tider med intens menneskeligt pres, stress og krise, og når menneskesjælen er tilstrækkeligt vågnet op til et punkt af åndelig modtagelighed, da kan der ligeledes komme en guddommelig anerkendelse fra den højest mulige kilde, som vil være tilstrækkelig til at bringe lindring og befrielse og til at give styrke – styrke til at gøre det rigtige, at tage de skridt som er nødvendige til det åndelige formål og følgelig til at fortsætte ad evolutionens vej.
Lad min her pointere, at hvor dette er en gruppeaktivitet på det fysiske plan, er der – under loven for balance og for aktion og reaktion – en tilsvarende åndelig aktivitet.”
422: ”Jeg har også sagt at lysets kræfter kommer nærmere til jorden, og at Hierarkiet kommer stadigt nærmere til menneskeheden.
Disse fundamentale begivenheder, disse subjektive hændelser og disse åndelige bestemmelser – under loven aktion og reaktion – har fremkaldt en hurtigere respons fra de onde kræfter (som findes i vort planetariske liv) end fra menneskeheden.”
ALICE A. BAILEY: Kristi Tilsynekomst, side
74: ”Fredens Ånd er ikke summen af en følelsesmæssig statisk ro, der bringer al uro på jorden til ophør og indleder en fredens æra. Han er, på sælsom vis, Ligevægtens Ånd og arbejder med loven om aktion og reaktion, og nødvendigheden af hans aktivitet vil engang blive erkendt. Hans virke vil markere sig på to måder – fuldt og helt, når Kristus træder frem blandt mennesker, men indtil da langsomt og gradvis.”
ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
336: ”Vi må huske, at enhver aspirant er et brændpunkt for energi, og at han burde være et bevidst brændpunkt dér, hvor han befinder sig. Midt i al uro og kaos bør hans tilstedeværelse kunne spores. Loven om aktion og reaktion virker her, og de store (der forudser behovet for netop sådanne punkter af indre kontakt under perioder med uro i verden, som den nuværende) samler ofte dem, som er aspiranter, til tjeneste på visse steder. De virker da som modvægt og hjælper den almindelige plan, og på samme tid lærer de selv mange nødvendige lektier.”
LUCILLE CEDERCRANS: Healing, eng. udg. side
5: ”Jeg vil her kort tale til jer om karma, for det er et koncept som er meget lidt forstået, og derfor årsag til megen forvirring. Karma er en betegnelse, der dækker loven om aktion og reaktion. Enhver handling (aktion) skaber sit gensvar (reaktion), sådan! Selv det jeg har betegnet som forkerte eksperimenter producerer karma, men det vil være af en upersonlig natur og derfor kræve nogle anderledes helbredelsesmetoder. Disciplen må finde den karmiske årsag der har forårsaget den tilstand som viser sig, hvis han skal være til nogen tjeneste for sin broder i nød. Han må kende naturen af den karma og de lektier der skal læres her.”
Aktion / Handling – underordnede love
ANNIE BESANT: Discipelskab og nogle karmiske problemer
”Der er tre underordnede love til den generelle lov om aktion: (1) At tanker er den kraft der opbygger karakteren; man bliver som man tænker. (2) At den kraft vi kalder begær, eller vilje (to former for samme kraft) bringer en sammen med det man begærer. (3) At effekten af ens opførsel overfor andre, der forårsager glæde eller sorg for dem, bringer en glæde eller sorg tilbage. Hvis mennesket forstår disse tre love og ved hvordan de skal anvendes, bliver det mester for sin egen fremtid, skaberen af sin egen skæbne.”
Aktiv fremskyndelse, loven om
ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
292: ”Ved al formopbygning forbliver konstruktionsteknikken dybest set den samme, og reglerne og erkendelserne kan sammenfattes i følgende aforismer. …
Lad følgende tre love herske: loven om syntesens begrænsning, loven om vibrationers vekselvirkning og loven om aktiv fremskyndelse. Den første vedrører livet, den anden vedrører opbygningen, og den tredje frembringer manifesteret eksistens.”
Analogiloven (Korrespondanceloven, Loven om overensstemmelse, Loven om modsvarighed?)
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
41: ”Denne analogi- eller korrespondancelov er systemets fortolkende lov og forklarer Gud for mennesket.”
254: I Anden Del, Indledende spørgsmål, afsnit V, er der et helt afsnit, som omhandler spørgsmålet om analogi: ”Er der en direkte analogi mellem et system, en planet, et menneske og et atom?” Afsnittet er derfor i praksis en gennemgang af hvordan analogiloven anvendes.
593: ”Det er altid denne lov [analogiloven], som er nøglen til dybere forståelse.”
ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side:
229: ”Det er ved at holde sig til den urgamle sentens om, at ”således som det er i makrokosmos, således vil det være i mikrokosmos”, og ved at anvende loven om analogi, vil vi efterhånden komme til at forstå.”
658: ”De kosmiske indvielser beskæftiger vi os ikke med, for selv om jeg beskrev dem tydeligere, ville I ikke kunne forstå det. Loven om analogi og overensstemmelse rækker kun til et vist punkt ad forståelsens vej, og noget nyt og helt andet kommer ind. Loven om analogi kan anvendes, når vi betragter mikrokosmos i makrokosmos’ liv, men hvis I går uden for dette begrænsede og manifesterede liv (hvis det var muligt, hvad det ikke er), ville I komme i kontakt med andre love og andre måder at nærme sig den sandhed på, som findes på kosmiske niveauer.”
ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
34: ”Et af de vigtigste midler, hvormed mennesket når frem til en forståelse af den vældige helhed, vi kalder makrokosmos – Gud, der virker gennem et solsystem – er gennem forståelse af sig selv. Det delfiske bud ”Menneske, kend dig selv” var en inspireret ytring, som havde til hensigt at give mennesket nøglen til guddommens mysterium. Gennem loven om analogi eller om overensstemmelse antydes de kosmiske processer og de kosmiske princippers natur i det menneskelige væsens funktioner, struktur og karakteristika. De antydes, men forklares eller uddybes ikke nærmere. De tjener ganske enkelt som vejvisere, der fører mennesket ad den vej, hvor fremtidig vejvisere kan findes og mere tydelige fingerpeg konstateres.”
ALICE A. BAILEY: Indvielse, menneskelig og solar, side
22: ”Når vi studerer denne lov, er det nødvendigt, at vi husker på, at korrespondancen, overensstemmelsen, ligger i dens væsensindhold og ikke i den eksoteriske udredning af enkeltheder, således som vi synes at se det fra vort nuværende standpunkt. Tidsfaktoren for det første, leder os på vildspor, når vi forsøger at fastsætte angivne tider eller grænser; alt foregår ved en fremadskridende udvikling gennem forening, i en konstant proces af overlapning og sammensmeltning. Den almindelige studerende har kun mulighed for brede generaliseringer og erkendelse af fundamentale lighedspunkter (analogi). I det øjeblik, han forsøger at indskrænke sig til skematisk fremstilling og til at opstille udførlige tabeller, kommer han ind på områder, hvor han nødvendigvis må fejle, og han vakler igennem en tåge, som til sidst vil overmande ham.
Men ud af det videnskabelige studium i denne lov om analogi vil der gradvis vokse en viden, og i den langsomme ophobning af kendsgerninger vil der efterhånden opbygges en form, der udvider sig i det uendelig, og som vil indeholde meget af sandheden.”
Ashramisk udvikling
LUCILLE CEDERCRANS: Indtryk fra Ashramen, side
89: ”Denne afhængighed af udviklingen hos dem, I karmisk – tjenestemæssigt – er forbundet med, er en af den ashramiske udviklings grundlæggende love. Eksempelvis kan en Mester ikke selv tage en indvielse – og I forstår naturligvis, at indvielsesvejen ikke slutter med mesterstadiet – før han har realiseret det åndelige udviklingsmål for sit ashramiske gruppeliv. På samme måde gælder det for jer, at selvom I udvikler jer åndeligt i individuel forstand frem til det punkt, hvor I bliver i stand til at gennemtrænge Ashrammens periferi, så må I ikke desto mindre forsage (ofre) dette resultat i det øjeblik, I gennemtrænger periferien og påbegynder jeres særlige tjenestearbejde. Det betyder, at jeres individuelle udvikling er afhængig af den udvikling, der er i jeres tjenestearbejde. …
… de Sjæle, I har tiltrukket; de Sjæle, I har draget til jer, fordi I er i stand til at tjene dem – dér gælder det, at jeres åndelige vækst og udvikling er betinget af deres åndelige vækst og udvikling.”
Tilbage til Alfabetisk