Analogiloven

ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
41: ”Denne analogi- eller korrespondancelov er systemets fortolkende lov og forklarer Gud for mennesket.”

254: I Anden Del, Indledende spørgsmål, afsnit V, er der et helt afsnit, som omhandler spørgsmålet om analogi: ”Er der en direkte analogi mellem et system, en planet, et menneske og et atom?” Afsnittet er derfor i praksis en gennemgang af hvordan analogiloven anvendes.

593: ”Det er altid denne lov [analogiloven], som er nøglen til dybere forståelse.”

ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side:
229: ”Det er ved at holde sig til den urgamle sentens om, at ”således som det er i makrokosmos, således vil det være i mikrokosmos”, og ved at anvende loven om analogi, vil vi efterhånden komme til at forstå.”

658: ”De kosmiske indvielser beskæftiger vi os ikke med, for selv om jeg beskrev dem tydeligere, ville I ikke kunne forstå det. Loven om analogi og overensstemmelse rækker kun til et vist punkt ad forståelsens vej, og noget nyt og helt andet kommer ind. Loven om analogi kan anvendes, når vi betragter mikrokosmos i makrokosmos’ liv, men hvis I går uden for dette begrænsede og manifesterede liv (hvis det var muligt, hvad det ikke er), ville I komme i kontakt med andre love og andre måder at nærme sig den sandhed på, som findes på kosmiske niveauer.”

ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
34: ”Et af de vigtigste midler, hvormed mennesket når frem til en forståelse af den vældige helhed, vi kalder makrokosmos – Gud, der virker gennem et solsystem – er gennem forståelse af sig selv. Det delfiske bud ”Menneske, kend dig selv” var en inspireret ytring, som havde til hensigt at give mennesket nøglen til guddommens mysterium. Gennem loven om analogi eller om overensstemmelse antydes de kosmiske processer og de kosmiske princippers natur i det menneskelige væsens funktioner, struktur og karakteristika. De antydes, men forklares eller uddybes ikke nærmere. De tjener ganske enkelt som vejvisere, der fører mennesket ad den vej, hvor fremtidig vejvisere kan findes og mere tydelige fingerpeg konstateres.”

ALICE A. BAILEY: Indvielse, menneskelig og solar, side
22: ”Når vi studerer denne lov, er det nødvendigt, at vi husker på, at korrespondancen, overensstemmelsen, ligger i dens væsensindhold og ikke i den eksoteriske udredning af enkeltheder, således som vi synes at se det fra vort nuværende standpunkt. Tidsfaktoren for det første, leder os på vildspor, når vi forsøger at fastsætte angivne tider eller grænser; alt foregår ved en fremadskridende udvikling gennem forening, i en konstant proces af overlapning og sammensmeltning. Den almindelige studerende har kun mulighed for brede generaliseringer og erkendelse af fundamentale lighedspunkter (analogi). I det øjeblik, han forsøger at indskrænke sig til skematisk fremstilling og til at opstille udførlige tabeller, kommer han ind på områder, hvor han nødvendigvis må fejle, og han vakler igennem en tåge, som til sidst vil overmande ham.

Men ud af det videnskabelige studium i denne lov om analogi vil der gradvis vokse en viden, og i den langsomme ophobning af kendsgerninger vil der efterhånden opbygges en form, der udvider sig i det uendelig, og som vil indeholde meget af sandheden.”

Tilbage til Alfabetisk