D

De 4 laveres lov – 7. lov for gruppearbejde
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1112: ”De to sidste love om gruppeaktivitet vil blot blive behand­let ganske kortfattet, da det kun er svorne disciple, som kan for­stå deres sande betydn­ing. De vedrører primært astral‑ og men­tal­planet og dermed gruppeenheder­nes tilsvarende redska­ber. Man må huske, at en gruppe, der virker på det fysiske plan, også findes på det astrale og mentale plan, og i en end­nu stør­re form. Ligesom menneskets astrallegeme er større end dets fysiske legeme og derfor har indbygget et større an­tal ato­mare enheder i sin struktur, rum­mer en gruppe også fle­re astra­le end fysiske enheder. De love, vi her skal beskæf­tige os med, vedrører forholdet mellem de fysiske enheder og de en­he­der, som udgør en del af gruppen, men samtidig fun­ge­rer uden de fysi­ske hylstre eller redskaber. Og den samme idé gæl­der de enheder, der ikke har noget fysisk redskab og sam­ti­dig udgør en del af gruppens mentallege­me. De to love hedder:

  1. Den udvidede sensitivitets lov.
  2. De 4 laveres lov.

Disse love virker kun for de fysiske enheder, som er bevidst sensitive over for diskarnerede gruppearbejdere.”

1112 og 1114: ”For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt symbol. På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ikkemuligt at afsløre eller meddele formularerne. Symbolet må godt beskrives. …

  1. lov Dette symbol har form af en mande‑ og kvinde­skik­kelse, der står med ryggen mod hinanden. Mandeskik­kel­sen holder, hvad der ligner et sølv­skjold eller en sølv­bakke, over sit hoved som en reflektor, mens kvin­de­skikkelsen hol­der en krukke fuld af olie med løftet arm. Under dette tegn er der nogle andre hieroglyffer, som rummer hemmeligheden om astralpla­net, der må be­herskes af mentalplanet.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi II, side
200 – 201: ”Disse to love, den sjette og den syvende, kan ikke tol­kes som oven­for, fordi kun de, der er indviet eller er under for­be­re­delse til indvielse, kan begynde at fatte dem. Den op­lys­ning, der er re­sul­tatet af indvielse, er nødvendig, førend man kan be­røre ideen bag disse udtryk for hensigt. Vi vil der­for ik­ke an­vende nogen tid på loven om ekspanderende respons el­ler med loven om de lavere fi­re, ud over at fremsige to æld­gam­le stan­zer, som vil betyde me­get for den indviede, men som må­ske kun er velklin­gende ord og me­ningsløse symbol­ske sæt­nin­ger for den almindeli­ge læser og stu­deren­de. …

»Fire Guds sønner drog ud. Men kun én vendte tilba­ge. Fi­re frel­sere smeltede sammen til to, og da blev de to den Ene.«

Differentiering, loven om
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side
634 – 35: ”Det er på dette tidspunkt, at den inviede for første gang konfronteres med de syv veje, idet hver vej danner grundlag for at trænge igennem til erkendelsesområder, der absolut ligger hinsides vor planet.

For at nå dertil, må den indviede vise, at han mestrer loven om differentiering og opnå viden om de syv veje ved at skelne mellem de syv lyde der tilsammen udgør den ene lyd, men som ikke har relation til de syv lyde, der udgør det trefoldige AUM.”

Disciple, den lov der gælder for
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side
588: ”Glem ikke, at ifølge den lov, der gælder for disciple, vil muligheder uundgåeligt opstå, som vil sætte dig i stand til at råde bod på tidligere forhold og enhver fejlagtig handling.”

Disintegration, loven om – se loven om opløsning

Dominerende gode, loven om det (Den nye lov om det gamle dominerende gode / Loven om det gamle dominerende gode)
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side 504 – 508
504: ”ANDEN LOV. Sygdom er et resultat af og genstand for tre påvirkninger. For det første et menneskes fortid, idet han betaler prisen for tidligere fejltrin. For det andet hans arv, gennem hvilken han med hele menneskeheden deler de forurenede energistrømme, som er af gruppeoprindelse. For det tredje deler han med alle naturens for det, som Livets Herre pålægger sit legeme. Disse tre påvirkninger benævnes: ”Den gamle lov om det ondes deling”. Denne må en dag erstattes af: ”Den nye lov om det gamle dominerende gode”, der ligger bag alt, som Gud har skabt. Denne må bringes i aktivitet ved menneskets åndelige vilje.

Dualitet, loven om
ALICE A. BAILEY: Hierarkiets Fremtræden, side
123: ”Men den guddommelige evolutionsplan var baseret på skabelsen af denne forbindelse mellem åndeligt bevidste mennesker og formaspektet, og således opstod den store lov om dualitet, der forårsagede ”englenes fald” da de opgav deres frie og ”syndefri” tilstand for at udvikle fuld guddommelig bevidsthed på jorden ved hjælp af den materielle inkarnationsproces og brug af det mentale princip. Dette var den guddommelige Plan, udsprunget af Guds tanke og sat i gang og progressivt udfoldet af hans vilje. Ved den iværksættelse fandt den oprindelige ”krig i himlen” sted mellem de gudesønner, som svarede på den guddommelige tilskyndelse til at gøre erfaringer, til at tjene og ofre og som skilte sig ud fra de gudesønner, der ikke reagerede på en sådan opfordring, men valgte at forblive i deres oprindelige høje værenstilstand. Kristus selv vidner om denne sandhed i fortællingen om den fortabte søn og hans forhold til sin ældre broder, der ikke havde forladt sin faders hus. Det er tydeligt fra denne fabel, hvem faderen bifalder. Et omhyggeligt studium af den historie og en intuitiv forståelse af dens betydning kan måske en dag fremkalde en ny holdning til ”erfaringen om synd”, som det er blevet kaldt, og en mere omfattende forståelse af de to vigtigste love som styrer processen: loven om evolution og loven om reinkarnation. Her ligger den primære årsag til det der finder sted i dag.”

Dødens lov
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side
465: ”Vi kommer nu til formuleringen af en ny lov, som træder i stedet for loven om død, og som alene henvender sig til dem, der befinder sig på de sidste stadier af discipelskabets vej og på alle stadier af indvielsens vej” [à Tiende lov]

467: ”Fremstillingen vil formidle den ide til jer, at denne store lov om død – da den styrer substansen i de tre verdener – er en gavnlig og korrigerende hændelse. Uden at komme nærmere ind på det, vil jeg minde jer om, at denne lov om død, som virker med stor kraft i de tre verdener for menneskelig evolution, er en genspejling af en kosmisk hensigt, som styrer vort solsystems kosmisk æteriske plan, kosmisk astrale plan og kosmisk mentale plan. Den energi, der bevirker død, udstrømmer som et udtryk for livsprincippet hos dette større LIV, der omslutter alle syv planetariske systemer, som i sig selv udtrykker vort solsystems liv.”

Tilbage til Alfabetisk