De 4 laveres lov

7. lov for gruppearbejde
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1112: ”De to sidste love om gruppeaktivitet vil blot blive behand­let ganske kortfattet, da det kun er svorne disciple, som kan for­stå deres sande betydn­ing. De vedrører primært astral‑ og men­tal­planet og dermed gruppeenheder­nes tilsvarende redska­ber. Man må huske, at en gruppe, der virker på det fysiske plan, også findes på det astrale og mentale plan, og i en end­nu stør­re form. Ligesom menneskets astrallegeme er større end dets fysiske legeme og derfor har indbygget et større an­tal ato­mare enheder i sin struktur, rum­mer en gruppe også fle­re astra­le end fysiske enheder. De love, vi her skal beskæf­tige os med, vedrører forholdet mellem de fysiske enheder og de en­he­der, som udgør en del af gruppen, men samtidig fun­ge­rer uden de fysi­ske hylstre eller redskaber. Og den samme idé gæl­der de enheder, der ikke har noget fysisk redskab og sam­ti­dig udgør en del af gruppens mentallege­me. De to love hedder:

  1. Den udvidede sensitivitets lov.
  2. De 4 laveres lov.

Disse love virker kun for de fysiske enheder, som er bevidst sensitive over for diskarnerede gruppearbejdere.”

1112 og 1114: ”For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt symbol. På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ikkemuligt at afsløre eller meddele formularerne. Symbolet må godt beskrives. …

  1. lov Dette symbol har form af en mande‑ og kvinde­skik­kelse, der står med ryggen mod hinanden. Mandeskik­kel­sen holder, hvad der ligner et sølv­skjold eller en sølv­bakke, over sit hoved som en reflektor, mens kvin­de­skikkelsen hol­der en krukke fuld af olie med løftet arm. Under dette tegn er der nogle andre hieroglyffer, som rummer hemmeligheden om astralpla­net, der må be­herskes af mentalplanet.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi II, side
200 – 201: ”Disse to love, den sjette og den syvende, kan ikke tol­kes som oven­for, fordi kun de, der er indviet eller er under for­be­re­delse til indvielse, kan begynde at fatte dem. Den op­lys­ning, der er re­sul­tatet af indvielse, er nødvendig, førend man kan be­røre ideen bag disse udtryk for hensigt. Vi vil der­for ik­ke an­vende nogen tid på loven om ekspanderende respons el­ler med loven om de lavere fi­re, ud over at fremsige to æld­gam­le stan­zer, som vil betyde me­get for den indviede, men som må­ske kun er velklin­gende ord og me­ningsløse symbol­ske sæt­nin­ger for den almindeli­ge læser og stu­deren­de. …

»Fire Guds sønner drog ud. Men kun én vendte tilba­ge. Fi­re frel­sere smeltede sammen til to, og da blev de to den Ene.«

Tilbage til Alfabetisk Tilbage til Overordnet Lovstruktur