Underlov til økonomiloven
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
162: ”Den 2. logos’ virksomhed styres af den kosmiske tiltrækningslov. Økonomiloven har som en af sine forgreninger en fremtrædende hjælpelov, der kaldes frastødningsloven. Derfor er den kosmiske tiltræknings- og økonomilov (set fra ét synspunkt) årsag til den evige frastødning, som finder sted, når ånden søger at befri sig for formen. Stofaspektet følger altid vejen med mindst modstand og støder alle tendenser til gruppedannelse fra sig, mens ånden, styret af tiltrækningsloven, hele tiden prøver at adskille sig fra stoffet ved at tiltrække sig en stadig mere velegnet stoftype i sine forsøg på at skille det virkelige fra det uvirkelige og bevæge sig fra illusion til illusion, indtil stoffets muligheder er fuldt udnyttet.”

170: ”Vi har omtalt frastødningsloven som en af de underordnede grene af den store økonomilov, der styrer stoffet. Frastødning frembringes af rotation og er grundlaget for den adskillelse, som forhindrer atomerne i at røre hinanden, som holder planeterne i faste og sikre baner i rummet og i en bestemt afstand fra deres systemiske center, og som også forhindrer planerne og underplanerne i at miste deres individuelle stofkarakter. Her ser vi begyndelsen til den ældgamle duel mellem ånd og stof, den duel der er så karakteristisk for manifestationen, hvor det ene aspekt er underlagt tiltrækningsloven, mens det andet styres af frastødningsloven. Tidsalder efter tidsalder fortsætter konflikten, mens stoffet gradvis mister sin magt. Langsomt (så langsomt at det næsten ikke kan mærkes på det fysiske plan) svækker åndens tiltrækningskraft stoffets modstand, indtil det ved afslutningen af de større solcykler ødelægges (som det hedder), og frastødningsloven overvindes af tiltrækningsloven. Det er en ødelæggelse af formen og ikke selve stoffet, for stof er uforgængeligt.”

229 – 230: ”Økonomiloven har 4 underordnede love, der vedrører den lavere firfoldighed: … 3. Frastødningsloven, som styrer forholdet mellem atomerne, og sørger for at de er helt uafhængige og frie af hinanden. Den holder dem også i en bestemt afstand fra kloden eller kuglen med modsat polaritet.”

282: ”2. Cyklisk aktivitet styres af to love

Måske er det mere korrekt at sige, at den styres af en primær og en underordnet lov. … Den generelle lov, der fremkalder cyklisk aktivitet, er tiltræknings- og frastødningsloven, som periodicitetens og genfødslens lov er en underafdeling af.”

4. lov for gruppearbejde (esoterisk navn: Loven for alle tilintetgørende engle)
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1110: ”4. lov. Frastødningsloven. Denne lov vedrører et atoms ev­ne til at af­kaste eller afvise at kontakte en energi, der opfat­tes som skadelig for grup­peaktiviteten. Den er i virkeligheden en tje­nestelov, men bliver først bevidst aktiveret, når atomet har eta­bleret en grundlæggende skelneevne og styrer sine aktivite­ter ud fra kendskabet til sit eget væsens love. Denne lov er ik­ke den samme som den frastødningslov, der sammen med til­trækningsloven virker mellem former og har relation til stof­aspektet. Den lov, vi nu beskæf­tiger os med, har relation til psy­ken eller vishnuaspektet. Den ene gruppe love vedrører ener­gier, der udgår fra den fysiske sol. Den anden gruppe, som vi nu beskæftiger os med, vedrører energier fra Solens hjer­te. Den »frastød­ning«, der her er tale om, har (når f.eks. et men­neskeatom bruger den bevidst via sin udviklede hjerte­ener­gi) den virkning, at den fremmer den frastødte enheds in­ter­esser og driver den nærmere til sit eget center. Måske en ok­kult sætning i en bestemt gammel bog kan give os et ind­tryk af den store skøn­hed, som er forbundet med denne lovs virk­somhed:

»Frastødningskraften stråler i syv retninger og driver alt, hvad den møder, tilbage til de syv åndelige fædres bryst.«

Gennem frastødning drives enhederne hjem, og de omstrejfen­de, ubevidste enheder tvinges ind mod deres eget center. Fra­stød­ningsloven, eller den energistrøm, den blot er navnet på, kan virke fra alle centre, men sådan som vi beskæftiger os med den her, må den udgå fra hjertet, hvis den skal frem­kalde det nødvendige gruppearbejde.”

1114: ”For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt symbol. På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ikke muligt at afsløre eller meddele formularerne. symbolet må godt beskrives …

4. lov Her har vi englen med det flammende sværd, der kan dre­jes i alle retninger. Denne symbolik genfinder vi i Bi­belen, hvor englen vogter skatten og sender menne­sket bort i søgen efter en anden indgang, og på den må­de tvinger det igennem gen­fødslens cyklus, indtil det fin­der indvielsens port. Okkult set blokeres denne port ik­ke af sværdet, idet menne­sket har ud­viklet ev­nen til at svinge sig til vejrs som en ørn på sine vin­ger.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi II, side 149 – 177
149 – 150: ”Først og fremmest er det godt at gøre sig klart, at denne lov har visse karakteristiske og grundlæggende virkninger, som i korthed kan anføres således:

1. Den energi, der udfoldes, er opløsende i sin virkning. Denne lov virker som en adsplittende faktor.
2. Når den kommer aktivt til udtryk, forårsager den en aktiv spredning eller tilbagevisning af formlivets aspekter.
3. Den frembringer en nøje afvejet kontakt, som til sidst fører til det, der esoterisk kaldes for ”den guddommelige afvisnings vej”.
4. Ikke desto mindre er den et aspekt af kærlighedens lov, af Vishnu- eller Kristus-aspektet, og vedrører en sjælsholdning, idet sjælens inderste natur er kærlighed.
5. Denne lov udtrykker sig gennem tænkeevnen, og der­for kan den kun gøre sin nærværelse og indflydelse gælden­de på di­scip­el­­skabets vej.
6. Den er den første forudsætning for sand selverkendel­se. Den af­slører samtidig det, som den adskiller eller spre­der.
7. Den virker gennem kærlighed og interesse for enhe­den ‑ for­men og den eksistens, som til sidst frastøder formen.
8. Den er et aspekt af en af de største kosmiske love, sjæ­lens lov, som er den kosmiske lov om tiltrækning, for det, som med ti­den tiltrækkes, bliver automatisk og til sidst fra­stødt af det, som tiltrak det i første instans.

Det er en lov, som først og fremmest begynder at indpren­te den gud­dommelige hensigt i aspirantens bevidsthed, og som dik­terer ham de højere impulser og de åndelige beslutnin­ger, der kende­teg­ner hans fremskridt på Vejen. …”

160: ”Når først aspiranten på prøvestadiets vej har en vision herom [sandheden] (uanset hvor spinkel denne måtte være), vil loven om begær, som har styret ham gennem tidsaldre, langsomt og sikkert give plads for loven om frastødning, og denne vil med tiden befri ham for ikke-selvets trældom.”

Tilbage til Alfabetisk Tilbage til Overordnet Lovstruktur