5. lov for gruppearbejde – Esoterisk navn: Loven om ophøjelse/opløftelse
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1111: ”5. lov. Gruppefremskridtets lov. Denne kaldes somme tider »op­højelsens lov«, for den vedrører mysterierne omkring grup­perealisering, bevidstheds­udvidelser og den rolle, hver en­hed spiller i gruppens almindelige frem­skridt. I forbindelse med men­neskeslægten må man f.eks. altid være op­mærksom på den sandhed, at intet menneskeatom opnår »livets fylde« uden at yde et stort bidrag til sin egen gruppes generelle na­tur. Ophøjelsen af enheder resulterer i ophøjelsen af grup­pen. En­hedens indsigt fremkalder i sidste instans gruppeer­kendelse. En­hedens indvielse fører til sidst til planeta­risk indvielse, og når menneskeatomet når sit mål og realiserer sin hensigt, vil og­så gruppen støt og roligt nå sit mål. Intet men­neske lever ale­ne, og når enhederne bliver korsfæstet gennem tidsaldrene og realiserer deres grundlæggende natur, blot for senere at of­re det bedste de har til gavn for gruppen, er det simpelthen ud­tryk for den måde, befrielsesarbejdet udføres på.”

1113: ”For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt symbol. På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ikke muligt at afsløre eller meddele formularerne. Symbolet må godt beskrives …

5. lov Symbolet for denne er bjerget med en ged stående på toppen, og igen ser vi forbindelsen med et astrologisk tegn, nemlig stenbukken. Den ”guddommelige ged” kan klatre op alle vanskelige steder og nå toppen, og det er symbolet på gruppen, betragtet som en enhed.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi II, side 177 – 199
177: ”Denne lov begynder at virke og registreres i den menneske­li­ge be­vidsthed, når aspiranten har opnået bestemte former for er­ken­del­se og har erfaret, at visse idealer er kendsgernin­ger. Dis­se kan fremfø­res meget enkelt og vil da for den, der over­fla­disk stude­rer, betyde den letteste adgang til prøvestadi­ets vej. …

Loven om gruppefremskridt kan kun begynde at virke be­vidst i disciplens liv, når han er en forpligtet og accepteret di­sci­pel. Når han har grund­fæstet visse rytmer, når han arbej­der ef­fektivt ef­ter visse for gruppen velkendte retningslinjer, og når han for al­vor og i forståelse bevidst forbereder sig på ind­vi­elsens udvidel­ser, begynder denne lov at styre ham, og han læ­rer at adlyde den in­stinktivt, intuitivt og intellektuelt. Det er gen­nem lydighed mod den­ne lov, at forberedelse til indviel­se ind­ledes af disciplen. …”