ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
204 – 06: ”Opgaven for alle grupper, der arbejder under visdommens mestre, består i at lukke lys ind ved at benytte de sprækker, som allerede eksistere i mayas slør.

Tre større sprækker i slørene bør nævnes. Der henvises symboslk til dem i Biebelen, skønt deres egentlige betydning ikke er omtalt eller forstået.

Den første større sprække blev lavet ved indførelsen af Guds lov, hvilket symbolsk illustreres for os i Det gamle testamente i historien om Moses. Han gik op på guds bjerg og modtog dér De ti bud. De udtrykker den guddommelige lov, sådan som den kan tilpasses menneskeheden, og sådan som den er nødvendig, for at de kræfter, der vil tilintetgøre, rense og reorganisere kan projiceres. …

Når loven overholdes og fortolkes på rette måde, definerer den menneskets plads på det mentale plan og tilskynder til, at der skabes en sprække i det æteriske slør, der adskiller det æteriske legeme i dets firfoldige aspekt fra den faste fysiske form. Sønderrivningen af det andet slør på tidspunktet for korsfæstelsen lukkede lys ind på det andet niveau af det æteriske plan, og en ny type oplysning blev i stort omfang spredt ud over jorden. Lov og kærlighed kunne nu trænge ind i menneskehedens bevidsthed på en ny og direkte måde, …

Endnu en sønderrivning af sløret fandt sted, men havde en relativ mindre betydning, da Saulus fra Tarsus så herrens herlighed og blev til apostlen Paulus. …

Der eksisterer nu tre store sprækker samt adskillige mindre og ikke så betydningsfulde, som jeg ikke behøver omtale. Tre store Guds sønner gjorde i indvielsesøjeblikket en stor indsats for den menneskelige bevidsthed ved deres målbevidste vilje-til-lov, vilje-til-kærlighed og vilje-til syntese.”