H

Hadets og separatismens lov
ALICE A. BAILEY: Hierarkiets Fremtræden, side
421 – 22: ”Jeg har også fastslået at vi vil nå et klimaks i menneskehedens historie. I denne periode vil karmas herrer være usædvanligt aktive; loven om årsag og virkning bringer resultaterne af fortidens handlinger, subjektive tænkning og hemmelige impulser op til overfladen for nøjagtig afregning og planlagt renvaskning af den menneskelige histories tavle. Da han som alle disciples tjener var på jorden for to tusind år siden, sagde han at hemmeligholdte ting skulle åbenbares; ved denne fremkomst af det gode og det dårlige på lige vilkår vil mennesker komme til indsigt, til forståelse og vil blive tvunget til at tage de skridt som vil være nødvendige for at bygge en ny og bedre verden baseret på kærlighedens lov og ikke på hadets og separatismens lov. Dette er hvad der sker i dag.”

432 – 434: ”Vor mester, Kristus, er også ved at lede tre vigtige aktiviteter i denne tid. …

Han er først af alt beskæftiget med at aflede viljesenergien som udgår fra Shamballa, …

Dernæst virker han indenfor selve Hierarkiets rammer med forberedelse af sine disciple, mestrene, til visse store efterkrigsbegivenheder. …

Hans tredje aktivitet er bestræbelsen på at opveje det voksende had i verden … og (fra et verdsligt synspunkt) forståeligt had til det tyske folk og til japanerne … Had mangler altid skelneevne. Den store lov om åndelig gengældelse forlanger at retfærdighed sker fyldest, men hadet vil lukke øjnene på retfærdigheden. Loven må administreres, og verden vil se et eksempel på den selvsamme lov som er udtrykt med ordene: ”Hvad et menneske sår skal han også høste”. Men den materialistiske lov om had og separatisme må afvises og afbødes. Problemet som Kristus står overfor er – fra en menneskelig synsvinkel – næsten uløseligt.”

Handling – se Aktion – underordnede love

Harmløst, loven om leve (Loven om kærlighed)
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi I, side
318 – 19: ”Det andet grundlæggende postulat blev forkyndt os af Kristus, da han bad os ”elske vor næste som os selv”. …

Men den nye lov må og vil blive bekendtgjort. Denne lov kan sammenfattes i ordene: Lad et menneske leve således, at hans liv er harmløst. Da vil der af hans tanker, handlinger og rod ikke fremkomme noget ondt i forhold til gruppen. Dette skal ikke forstås som negativ harmløshed, men som en vanskelig og positiv aktivitet. Såfremt ovennævnte praktiske udformning af Kristi ord blev almindeligt forkyndt og anvendt i praksis, ville der opstå orden ud af kaos, gruppekærlighed ville fortrænge egoisme, religiøs enhed ville indtage den fanatiske intolerances plads og ordnede relationer ville eliminere tøjlesløshed.”

Harmoni
LUCILLE CEDERCRANS: Sjælens Natur, eng. udg. side
189: ”Når studenten overvejer fjerde stråle for harmoni, må han forstå, at den i sin essens er den indre esoteriske lyd eller vibration af det manifesterede kosmos’ iboende Gud. Denne vibration er til stede i alle form, iboende al bevidsthed og til rådighed for disciple både som en energi og en lov der kan bringes i anvendelse i tjeneste for Planen.”

Healing, 10 love om
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side 483 – 636
485: ”De ti love, vi skal studere kan betragtes som ti opdelinger af den fundamentale lov om grundlæggende integritet. De udgør ni detaljerede fremstillinger eller aspekter af den ene lov, og det må I aldrig glemme. Det er disse love, den sande healer altid skal arbejde med.”

483: ”Den tiende lov er så svær tilgængelig, at det ikke er hensigtsmæssigt at forklare den nærmere … jeg [vil] i denne tiende lov så et frø, der langt senere vil vise, hvordan vi kan nærme os livs- og dødsproblematikken.”

GEOFFREY HODSON: Nyt lys på problemet med sygdom (New Light on the Problem of Disease)
Min kommentar: Dette værk består af 20 statements, hvoraf de første 10 statuerer de grundlæggende teosofiske begreber og love, mens de sidste 10 er relateret til healing. Arbejdet er således en forløber for Esoterisk Healing af Alice Bailey.

Hensigtsmæssighedens lov
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Astrologi, side
381: ”Disse energier [liv, kvalitet og tilsynekomst] forandrer sig hver for sig, og undertiden vil en ene af dem dominere og undertiden den anden; undertiden vil en sekundær energi blive til en betingende hovedkraft, og undertiden vil den mindre krafttilkendegivelse have overtaget og for den pågældende cyklus blive det dominerende kendetegn for trianglen. Sådanne kosmiske begivenheder styres af hensigtsmæssighedens store lov fremkaldt af den evolutionære proces; …”

Tilbage til Alfabetisk