Kosmiske love om økonomi, tiltrækning og syntese

ALICE A. BAILEY, Kosmisk Ild, side
71: ”Når de 3 love, økonomiloven, tiltrækningsloven og synteseloven, er helt afpasset efter hinanden, vil naturen fungere som planlagt og vise tegn på den korrekte tilpasning af den materielle form til den iboende ånd, af stof til liv og af bevidsthed til dens redskab.”

210: ”c. Syn. Denne sans er, som førnævnt, solsystemets mest koordinerende sans.
Mennesket hører på baggrund af økonomiloven. Lyd gennemtrænger stof og fremkalder dets differentiering.

Mennesket føler på baggrund af tiltrækningsloven og får dermed kontakt med det, det bliver opmærksom på gennem lydbølgerne. Det fører til frastødning og tiltrækning mellem den, der opfatter, og det der opfattes.

Efter at have opfattet og dernæst fået kontakt åbnes dets øjne, og på baggrund af synteseloven ser det nu sin plads i helheden.”

211:
”Hørelse – Enhed
Berøring – Dualitet
Syn – Triplicitet

I disse 3 sanser er nutiden opsummeret for os. Udviklingsarbejdet består i at opfatte, udnytte, koordinere og beherske det hele, indtil selvet ved hjælp af disse tre sanser bliver aktivt opmærksom på enhver form, vibration og pulserende rytme i ikke-selvet. Derefter er det selvets mål, ved hjælp af tankesindets koordinerende evne, at finde sandheden eller det center i manifestationscirklen, som for selvet er ligevægtspunktet og det punkt, hvor koordinationen fuldføres. Da kan selvet skille sig ud fra ethvert stofslør, enhver kontakt og enhver sans. Det fører i alle manifestationer til tre former for adskillelse:

Involution, stoffets opdeling, eller den ene der bliver til de mange. Sanserne udvikles, og selvet gør redskabet færdigt med henblik på at udnytte stoffet. Det sker i henhold til økonomiloven

Evolution frem til prøvevejen. Sammensmeltningen af ånd og stof og selvets brug af sanserne i en stigende identifikation med alle former, fra de laveste til de relativt forædlede. Det sker i henhold til tiltrækningsloven.

Evolution på udviklingsvejen. På ny åndens adskillelse fra stoffet, dens identifikation med den ene og den endelige afvisning af form. Sanserne sammenfattes til en iboende evne, og selvet har ikke længere brug for ikke-selvet, men blander sig med al-selvet. Det sker i henhold til synteseloven.”

255 – 266: Ekstrakt af svar på spørgsmålet: ”Er der en direkte analog mellem et system, en planet, et menneske og et atom?:

255: ”Et atom styres af økonomiloven, kommer gradvis under indflydelse af tiltrækningsloven og vil i sidste instans blive underlagt synteseloven.

257: ”Et menneske styres af tiltrækningsloven, udvikles gennem økonomiloven, og bliver i sidste instans underlagt synteseloven. Økonomi styrer stofprocessen, som det ikke er så bevidst optaget af, tiltrækning styrer dets forbindelse med andre enheder eller grupper, og syntese er loven for dets indre selv, livet i formen.”

261: ”Et himmelsk menneske styres af tiltrækningsloven, har hævet sig over økonomiloven og er hastigt ved at blive underlagt synteseloven. Så læg mærke til den gradvise optrapning af kontrollen og det faktum:

For det første, at økonomiloven er atomets primære lov. Tiltrækningsloven er ved at få kontrol over atomet. Synteseloven føles kun ganske svagt i atomets liv. Den er livets lov.

For det andet, at tiltrækningsloven er menneskets primære lov. Økonomiloven er en sekundær lov for mennesket Den styrer stoffet i dets redskaber. Synteseloven føles i stadig større udstrækning.

For det tredje, at synteseloven er et himmelsk menneskes primære lov. Tiltrækningsloven har fuld kontrol, og økonomiloven er et overstået stadium.

For et himmelsk menneske er det faste fysiske legeme ikke noget princip, og derfor har det hævet sig over økonomiloven. Tiltrækningsloven styrer formbygningens stofproces. Synteseloven er dets væsens lov.”

265: ”Sollogos styres af synteseloven. Han samler alt i en homogen syntese eller enhed. Hans subjektive liv styres af tiltrækningsloven. Hans stofform styres af økonomiloven.”

ALICE A. BAILEY, Strålerne og Indvielserne, side
275 – 278: ”3. Gruppen må forstå loven om syntese, enhed og fusion.
Som I véd, er loven om syntese den samme som loven om åndelig eksistens, og den er en af de tre hovedlove for vort solsystem, så vel som for vor planet. Det er en grundlæggende kosmisk lov, der kommer fra kilder, vi intet ved om, hvilket også gælder loven om tiltrækning og loven om økonomi. …”

381 – 382: ”Da den lov, der styrer Hierarkiet, er den anden systemiske lov, loven om tiltrækning, tror de studerende ofte, at magnetisme har en anden stråle kvalitet. DE har til en vis grad ret, fordi alle systemiske love på dette tidspunkt giver udtryk for Guds liv gennem anden stråle, og det gør vort solsystem til et anden stråle system. Alle andre love og kvaliteter (for en lov er set fra en guddommelig synsvinkel den motiverende og kvalificerende formidler af den guddommelige vilje, sådan som Shamballa forstår den) har relation til anden stråle, når den manifesterer sig gennem vor planetariske Logos. Ikke desto mindre er magnetisk indvirkning tættere beslægtet med første stråles funktion end med anden stråles, og den er et aspekt eller en kvalitet af loven om syntese.”

410: ”Den store cirkulerende proces foregår således konstant og tilkendegiver på ny den essentielle syntese, der ligger bag alt liv – det menneskelige, planetariske, systemiske og kosmiske. Denne proces åbenbarer også, at loven om tiltrækning, loven om magnetisk arbejde og den kosmiske lov om syntese er tre aspekter af én lov, som vi endnu ikke har noget navn for.”

422 – 23: ”Det er princippet om frihed, der sætter Sanat Kumara i stand til at være på jorden og dog holde sig fri af alle kontakter, bortset fra kontakten med dem, der har betrådt vejen til frigørelse og nu står fri på det kosmiske fysiske plan. … Det er det, som er ”substansen”, eller som ligger under eller bag alle fremskridt. Den gådefuldt ”anvendte påvirkning”, denne ”trækken væk” fra formen (som vi ganske enkelt kan kalde det) kommer fra Sirius, og vi har intet navn for den. Det er den lov, som de tre kosmiske love – loven om syntese, om tiltrækning og økonomi – blot er aspekter af. Ingen af disse tre underordnede love pålægger Verdens Herre nogle regler eller begrænsninger. Loven om frihed foreskriver derimod visse restriktioner, hvis man kan anvende sådan en selvmodsigende frase.”

ALICE A. BAILEY, Discipelskab i Den Nye Tidsalder II, side
464: ”3. han bemærker den lov, der transcenderes. … Disciplen blev som menneske styret og betinget af den kosmiske lov om økonomi sideløbende med de forskellige love, der var aktive og betingende i de tre verdener for menneskelig evolution. Denne lov er en grundlæggende naturlov, som påvirker det menneske der er under udvikling. Efter første indvielse kommer mennesket under påvirkning af loven om tiltrækning, der bærer og anvender kærlighedsenergien, og skønt loven om økonomi på dette tidspunkt ikke påvirker, så opretholder den en tilvænnet kontrol over den sædvanlige proces, som vedrører de formlegemer, der nu anvendes under loven om tiltrækning. Denne lov virker i menneskets bevidsthed og også i formerne i tjenesten for Hierarkiet. Loven om tiltrækning er den vigtigste lov for sjælen.

Senere, efter fjerde indvielse, kommer disciplen i stadig højere grad under loven om syntese, der er den vigtigste lov for ånden i universet.”

ALICE A. BAILEY, Esoterisk Psykologi I, side
387: Disse love om spaltning er for vanskelige at forstå generelt. De styrer formliv og er et resultat af det forenede virke eller snarere en samtidig manifestation af de tre love, der omtales i En afhandling om Kosmisk Ild. Disse love er:

  1. ”Loven om syntese, der bestemmer fremtiden, bekræfter målet og har at gøre med livs- eller åndsaspektet.
  2. Loven om tiltrækning, der bestemmer nutiden og styrer de planetariske typers umiddelbare tilstand. Den har at gøre med bevidstheds- eller sjælsaspektet.
  3. Loven om økonomi. Denne lov bestemmer fortiden, tilpasser den planetariske bevidsthed og har at gøre med form- eller stofaspektet.”

Når disse tre love virker samtidigt i løbet af denne bestemte cyklus og i vor specielle race, skaber de en sammensmeltning af kræfter, der pålægger en bestemt rytme, en speciel materialisation af energier og en særlige civilisationstype, der virker under, hvad vi (esoterisk) kalder loven om spaltning. Det er tænkeevnen, der adskiller og opdeler; det er en mental aktivitet (guddommelig og overmenneskelig, såvel som menneskelig), der skaber de mange differentieringer. Denne opdelingsproces når sit højdepunkt i løbet af denne verdensperiode i den ariske race, den femte race. Vi styres i dag af loven om spaltninger, – en guddommelig lov med et frugtbart formål.”

[De næste sider handler herefter om den aktivitet i form af love, som de tre aspekter har skabt i de forskellige menneskeracer.]

Side 390: Lad os nu opstille disse lov i rækkefølge for at få en bedre ide om deres relation og indbyrdes forhold:

  1. Loven om nedsænkning – første race
  2. Loven om overgivelse – anden race
  3. Loven om materialisation/Loven om skjult stråling – lemuriske race
  4. Loven om tidevand – atlantiske race
  5. Loven om spaltninger – ariske race
  6. Loven om kærlig forståelse – næste race
Tilbage til Sammenstillinger