Livsviljen, loven der styrer
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side 109 – 114
109: ”Der findes tre store love om sundhed og syv mindre. Disse love virker i de tre verdener, og det er alt, som i øjeblikket vedrører jer. I undervisningen i den umiddelbare fremtid vil hovedvægten efterhånden blive lagt på den teknik, der arbejder med det æteriske legeme, for dette er det næste skridt fremad. De tre store love er:
- Loven, der styrer livsviljen, en manifestation af Logos’ første aspekt, vilje eller magt
- Loven, der styrer den rytmiske harmoni, en manifestation af Logos’ andet aspekt, kærlighed eller visdom.
- Loven, der styrer krystalliseringen, en manifestation af Logos’ tredje aspekt, aktivitetsaspektet eller det grundlæggende aspekt.”
(Min kommentar: De syv mindre love hverken nævnes eller gennemgås i Esoterisk Healing.)
Livets lov
ALICE A. BAILEY: Strålerne og indvielserne, side
168: ”Loven om de kompletterende syv er den store synteseskabende lov om liv eller ånd og er den lov, som den indviede arbejder med. Det er den lov, han anvender. Efter at have accepteret naturlovene og vist lydighed over for sjælens love går han ind i en positiv fase, hvor han forstår og udøver livets lov. Fordi livets lov er en styrende lov for alle indviede, og fordi vi véd, at livsenergiens eller åndens natur ikke kan opfattes før efter tredje indvielse, er det overordentligt vanskeligt for mig at forklare denne lov skriftligt.”
174: ”Nedbrydning, død og opløsning er i virkeligheden ikke andet end livsprocesser. abstraktion er tegn på proces, fremskridt og udvikling.
Det er dette aspekt af livets lov (eller loven om syntese, som den også kaldes i visse større forbindelser) den indviede specielt arbejder med, når han anvender loven om de kompletterende syv.”
ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
481: ”Enhver form er opbygget af en impulsiv livsgnist, som udgik fra en skaber, og vokser trin for trin i henhold til loven om tilvækst – et aspekt af loven om tiltrækning, som er livets lov. Denne lov virker i forening med loven om årsag og virkning, der – som vi ved – er den lov, der styrer materie. Årsag, tiltrækning eller begær, tilvækst og virkning – disse fire ord styrer konstruktionen af enhver tankeform. Når denne tankeform er en fuldbyrdet entitet, er der bygget en virkning ved tilvækst i henhold til kraften af en organiseret årsag.”
Lovene for det, der stråler ud
ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
259: ”Trettende regel. For ansøgere: Disciplen må lære at forstå fire ting, før det inderste mysterium kan vises ham: Det første er lovene for det der udstråler, det andet er de frem betydninger af magnetisering, det tredje er transmutation eller alkymiens tabte hemmelighed, og det sidste er det første bogstav i det meddelte ord eller i det skjulte egoiske navn. …
- Lovene for det, der stråler ud. Jeg vil gøre jer opmærksom på, at dette ikke henviser til lovene om udstråling. Det, der stråler ud, har sine egne love, som er forskellig fra dem, der frembragte udstrålingen.”
Lotussens lov – underlov til tiltrækningsloven, 2. kosmiske lov
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1069: ”6. Lotusens lov. Det er betegnelsen for den gådefulde impuls fra den kosmiske tiltrækningslov, som bragte tankesindets guddommelige sønner ind, og dermed forbandt de to poler ånd og stof, og på mentalplanet frembragte det, vi kalder den egoiske lotus eller »selvets blomst«. Det er den lov, der sætter lotusen i stand til at uddrage den væde og varme, den skal bruge til sin udvikling af den lavere natur (stof‑ og vandaspektet), og fra åndens planer hente det, som for den er, hvad Solens stråler er for planteriget. Den styrer kronbladenes udfoldning og viser sig derfor som en tredobbelt lov:
- Solvarmens lov … Kundskabsblade.
- Sollysets lov … Kærlighedsblade.
- Solildens lov … Offerblade.”