N

Naturlove – se også afsnittet om Naturlove, love for sjælen og love for livet i sammenstilling af love
ABB: Esoterisk Healing, side
485: ”Det, vi kalder naturlovene, var det højest mulige stadium for det guddommelige liv i det første solsystem. Det er hovedsageligt de love, som er iboende formens livsaspekt, og som derfor har kimene til død i sig. Lovene for sjælen, når de underordner og gør naturlovene virkningsløse, er de højeste love, som menneskeheden (det højeste naturrige på nuværende tidspunkt) kan respondere på, og når de er fuldkommengjorte, har de fuldbyrdet det andet solsystems formål. Lovene for selve livet vil til sidst erstatte lovene for sjælen og vil fuldstændigt ophæve og neutralisere naturlovene. Disse love vil blive kendetegnende for det tredje solsystem – det sidste udtryk for Sollogos’ personlighed, som manifesteres gennem de syv planetariske Logoi med deres forskellige former og sjælsudtryk.

Der er således tre grupper af love, der styrer den levende hensigt i dette andet solsystem – den ene gruppe er udviklet, den anden er under udvikling, og den tredje er latent og relativt uvirksom.

  1. Naturlovene – de adskillende love for formnaturen.
  2. Sjælslovene – de samlende love for gruppeintegritet.
  3. Livslovene – de dynamiske love for væren.”

ANNIE BESANT: Det Højere Livs Love (The Laws of the Higher Life)
”… når vi taler om Naturens Love, mener vi ikke noget af det, som karakteriserer menneskenes love. Naturens lov er ikke en kommando udstedt af en autoritet. Den er et udsagn om de betingelser under hvilke visse ting uvægerligt sker; … Overalt hvor disse betingelser er til stede, vil bestemte ting ske; de er en erklæring om en sekvens, en rækkefølge, de er uforanderlige, inappellable, fordi disse love er udtryk for den Guddommelige Natur, som ikke kan ændres. … Man kan bryde menneskenes love; man kan ikke bryde naturens lov. Loven forbliver den samme ligegyldigt hvad man gør.”

ANNIE BESANT: Moralens grundlag (Basis of Morality)
”En naturlov er et udsagn om en ukrænkelig og konstant række af begivenheder, som ligger udenfor os selv og som ikke er påvirkelige for vores vilje, og vi lever midt i de omstændigheder der skabes af disse ukrænkelige rækker af begivenheder, og vi kan ikke undgå dem. Valget er alene vores: at leve i harmoni med dem eller se bort fra dem.”

ANNIE BESANT: Discipelskab og nogle karmiske problemer (Discipleship and some Karmic Problems)
”Ingen der har studeret blot en smule videnskab vil benægte eksistens af naturens love. Disse love er ikke kommandoer. De er simpelt hen udsagn om visse rækkefølger eller sekvenser, man har observeret sker, så når en ting sker, så følger en anden uvægerligt efter.”

Nedsænkning, loven om – 1. lov skabt af de tre aspektloves aktivitet
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi I, side
388: ”De tre guddommelige aspekters aktivitet skabte i forhold til den menneskelige familie i den første tågeagtige race (som videnskaben intet ved om) det, vi kalder loven om nedsænkning. Den forårsagede den voksende ændring af materien, der iklædte livet, hvilket til sidst skabte den tidlige manifestation af de inkarnerende gudesønner. Det drejer sig ikke om fysisk inkarnation i den forstand, som vi opfatter udtrykket.”

Ny tilegnelse – se også loven om kompensation
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side
294: ”Jeg vil sige til dig, at det, der skal gives afkald på, ikke er det, som du for tiden lægger vægt på. Jeg vil desuden minde dig om, at loven om offer altid bliver fulgt af loven om ny tilegnelse i åndelig forstand.”

Nært forestående
ALICE A. BAILEY: Telepati, side
70: ”Hierarkiet er ikke en gruppe mystiske arbejdere; kun de aspekter af det guddommelige formål [impressioner fra Shamballa], som umiddelbart kan forstås og udvikles, og som er åbenlyst værdifulde for menneskeheden – når de præsenteres korrekt af Hierarkiet – registreres af dem. Hierarkiet ved, hvad de bevidst skal ”afvise”, som det okkult kaldes, og de handler altid efter loven om det nært forestående eller en okkult forudseenhed, som næsten ikke er til at fatte eller definere endog for den fremskredne menneskehed.”

Nødvendighedens lov
ALICE A. BAILEY: Undervisning i Den Nye Tidsalder, side
133: ”I tidens løb har disse tre bevidsthedsaspekters udvikling bragt menneskeheden til erkendelse ikke alene af menneskets egne indre personlige relationer (der for øvrigt leder til en vis forståelse af hans egen fysiske, psykologiske og mentale udrustning), men de har også ført menneskeheden til en erkendelse af de forskellige menneskelige grupperelationer, hvoraf den første og hidtil betydeligste har været familie-enheden. Det er her en af de vigtigste forskelle mellem den menneskelige og den dyriske bevidsthed har udviklet sig gennem den guddommeligt indstiftede Nødvendighedens Lov. Denne lov har givet anledning til en udvikling af ansvarsfølelse overfor familien.”

ALICE A. BAILEY: Telepati, side
179: ”Det er derfor temaet relationer, der er det fundamentale mønster i den evolutionære proces i dette det andet solsystem (af tre systemer), som er ”sønnens”, hvori det andet guddommelige aspekts kvalitet, kærlighed, fuldkommengøres. I denne fuldkommengørelsesproces deltager mennesket først ubevidst gennem den lange udviklingscyklus under nødvendighedens lov, men når han bliver en aspirant og tager de første skridt på vejen til åndelig modenhed, begynder han at spille en afgørende rolle, som han forsætter med, indtil han opnår åndelig frigørelse, og selv bliver et medlem af Hierarkiet …”

Nåde
LUCILLE CEDERCRANS: Anvendt Visdom, eng. udg. side
395: ”Tjeneste påkalder loven om nåde. Loven om nåde kommer ikke i spil forud for ens indtræden i den karmiske situation. Man træder ind i den karmiske situation i overensstemmelse med sine handlinger i denne. Dette bestemmer om ens kærlighed til menneskeheden er stor nok til at påkalde den nåde, som er Kristi kærlighed til menneskeheden. Ingen person kommer ud for et problem, som er for meget for ham eller et problem som han ikke selv kan løse. Dette har ikke så meget med loven om nåde at gøre som med invokation af sjælens styrke. Når man som en personlighed er involveret i et problem, som synes at være for meget, bør man meditere gennem aspiration på løsningen af dette problem. Loven om nåde vil gøre det muligt at udholde en meget vanskelig situation eller tilstand snarere end at fjerne en fra den.”

LUCILLE CEDERCRANS: Skabende Tænkning, side
62: Når menneskeheden som race når dette erkendelses- og udviklingsniveau, vil den begynde at anvende Nådens Lov og dermed bringe en ende på den årsags- og effekt cyklus, der holder den som fange på denne jord. Mennesket vil da rejse sig af virkningerne fra fortiden og  bringe balance og udligning ind i deres forhold ved at tjene hinanden. På den måde udligner de

gammel gæld og indtager deres plads i Guds Rige.”

LUCILLE CEDERCRANS: Sjælens Natur, eng. udg. side
102: ”Intelligent aktivitet er, set fra den åndelige sjæls perspektiv, bevidsthedens evne til at kontrollere substansens bevægelse, at fiksere og opretholde den i et ønsket kredsløb. Dette fører til indvielse og adeptskab.

Den træningsproces der fører til en sådan opnåelse skal tiltrædes bevidst …

Intelligent aktivitet fremskynder derefter hele vækst- og udviklingsprocessen, så et menneske er i stand til at fornemme målet eller idealet, udvide sin bevidsthed til at legemliggøre dette ideal og erkende dets manifestation i sit liv og levned i løbet af ét kort livsforløb.

Her ses Planens guddommelige aktivitet, som, når den en gang er erkendt og accepteret, bliver analog med loven om nåde, som masserne belæres om gennem Kristendommen.”

340: ”Når mennesket begynder at tænke som sjælen, bliver han i stand til at tilpasse de karmiske årsager og virkninger i sig selv uden at skulle gennemgå den lange, sene ydre proces gennem handling og reaktion. Han tilpasser den karmiske nødvendighed i sig selv til den guddommelige plan, som han se idealet i denne plan, og invokerer loven om nåde eller barmhjertighed.

Dette har altid været et emne af interesse for prøvedisciplene, for når et menneske en gang bliver opmærksom på loven om karma, er det vanskeligt at se, hvordan noget som allerede er sat i bevægelse kan blive undgået eller omgået. Og dog belærer loven om kærlighed os om loven om nåde eller barmhjertighed, og sådan er det.”

Tilbage til Alfabetisk