LUCILLE CEDERCRANS: Anvendt Visdom, eng. udg. side
395: ”Tjeneste påkalder loven om nåde. Loven om nåde kommer ikke i spil forud for ens indtræden i den karmiske situation. Man træder ind i den karmiske situation i overensstemmelse med sine handlinger i denne. Dette bestemmer om ens kærlighed til menneskeheden er stor nok til at påkalde den nåde, som er Kristi kærlighed til menneskeheden. Ingen person kommer ud for et problem, som er for meget for ham eller et problem som han ikke selv kan løse. Dette har ikke så meget med loven om nåde at gøre som med invokation af sjælens styrke. Når man som en personlighed er involveret i et problem, som synes at være for meget, bør man meditere gennem aspiration på løsningen af dette problem. Loven om nåde vil gøre det muligt at udholde en meget vanskelig situation eller tilstand snarere end at fjerne en fra den.”

LUCILLE CEDERCRANS: Skabende Tænkning, side
62: Når menneskeheden som race når dette erkendelses- og udviklingsniveau, vil den begynde at anvende Nådens Lov og dermed bringe en ende på den årsags- og effekt cyklus, der holder den som fange på denne jord. Mennesket vil da rejse sig af virkningerne fra fortiden og  bringe balance og udligning ind i deres forhold ved at tjene hinanden. På den måde udligner de

gammel gæld og indtager deres plads i Guds Rige.”

LUCILLE CEDERCRANS: Sjælens Natur, eng. udg. side
102: ”Intelligent aktivitet er, set fra den åndelige sjæls perspektiv, bevidsthedens evne til at kontrollere substansens bevægelse, at fiksere og opretholde den i et ønsket kredsløb. Dette fører til indvielse og adeptskab.

Den træningsproces der fører til en sådan opnåelse skal tiltrædes bevidst …

Intelligent aktivitet fremskynder derefter hele vækst- og udviklingsprocessen, så et menneske er i stand til at fornemme målet eller idealet, udvide sin bevidsthed til at legemliggøre dette ideal og erkende dets manifestation i sit liv og levned i løbet af ét kort livsforløb.

Her ses Planens guddommelige aktivitet, som, når den en gang er erkendt og accepteret, bliver analog med loven om nåde, som masserne belæres om gennem Kristendommen.”

340: ”Når mennesket begynder at tænke som sjælen, bliver han i stand til at tilpasse de karmiske årsager og virkninger i sig selv uden at skulle gennemgå den lange, sene ydre proces gennem handling og reaktion. Han tilpasser den karmiske nødvendighed i sig selv til den guddommelige plan, som han se idealet i denne plan, og invokerer loven om nåde eller barmhjertighed.

Dette har altid været et emne af interesse for prøvedisciplene, for når et menneske en gang bliver opmærksom på loven om karma, er det vanskeligt at se, hvordan noget som allerede er sat i bevægelse kan blive undgået eller omgået. Og dog belærer loven om kærlighed os om loven om nåde eller barmhjertighed, og sådan er det.”