ALICE A. BAILEY, Esoterisk Healing, side
484: ”Det, vi kalder naturlovene, var det højest mulige stadium for det guddommelige liv i det første solsystem. Det er hovedsageligt de love, som er iboende formens livsaspekt, og som derfor har kimene til død i sig. Lovene for sjælen, når de underordner og gør naturlovene virkningsløse, er de højeste love, som menneskeheden (det højeste naturrige på nuværende tidspunkt) kan respondere på, og når de er fuldkommengjorte, har de fuldbyrdet det andet solsystems formål. Lovene for livet vil til sidst erstatte lovene for sjælen og vil fuldstændigt ophæve og neutralisere naturlovene. Disse love vil blive kendetegnende for det tredje solsystem – det sidste udtryk for Sollogos’ personlighed, som manifesteres gennem de syv planetariske Logoi med deres forskellige former og sjælsudtryk.

Der er således tre grupper af love, der styrer den levende hensigt i dette andet solsystem – den ene gruppe er udviklet, den anden er under udvikling, og den tredje er latent og relativt uvirksom.

1. Naturlovene – de adskillende love for formnaturen.
2. Sjælslovene – de samlende love for gruppeintegritet.
3. Livslovene – de dynamiske love for væren.

 ALICE A. BAILEY, Strålerne og Indvielserne, side
168: ”Man må huske, at naturlovene påtvinges menneskemasserne, og at de ikke kan undgås. Hvis disse love brydes, krænkes eller unddrages, bærer de straffen i sig selv, og heller ikke den kan undgås. Disse store beskyttende love har til hensigt at beskytte de personligheder, som sjælen inkarnerer gennem for at stabilisere og fremme alle store og mulige relationer. Mennesket går som enkeltindivid fra det antagonistiske stadium til at kunne styre disse naturlove, der er guddommelige love, og til at erkende den visdom, der ligger i, at de er uundgåelige. Derefter virker de automatisk på mennesket.

Når styringen af naturlovene er fuldstændig, bliver mennesket aspirant og kommer under sjælens love, som er love der hovedsageligt retter sig mod at etablere det store fællesskab i universet. Blandt esoterikere har der været megen usikkerhed vedrørende disse punkter. De forveksler den disciplin, som personligheden må underkaste sig, når den kommer under sjælsindflydelse, med sjælens love. Sjælens love indeholder intet om personlighedens ubetydelige små affærer – de er uden betydning og ubemærkede af sjælen på dens eget plan – men de omfatter en voksende erkendelse af rette grupperelationer. Disse grupperelationer er baseret på en voksende forståelse af den hierarkiske arbejdsmetode og af de indbyrdes hierarkiske relationer. Naturlovene angår derfor sjælens aktiviteter i formen og er obligatoriske og accepteres af formnaturen. Sjælens love angår sjælens liv på dens eget plan og den relation, som den sammensmeltede sjæl og personlighed lærer at etablere med andre sjæle og med Hierarkiet. Disse love adlydes bevidst og frivilligt og accepteres ikke kun som obligatoriske og noget, der påtvinges mennesket af omstændigheder, erfaring og evolution. De har til formål at skabe en tættere relation mellem sjælenes Hierarki og menneskeheden som helhed, mellem det store planetariske center, som vogter kærlighedsprincippet, og det planetariske center, menneskeheden, som nærer og fordeler sindets energi.”