Offerets lov – 1. lov for gruppearbejde
Esoterisk navn: Loven for dem der vælger at dø
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1109: ”1. lov. Offerets lov. Denne indebærer opgivelsen og ofrin­gen af det, der er realiseret. Den er korsfæstelsen, alt grup­pe­ar­bej­des grundlæggende lov, det styrende princip som re­sulte­rer i, at hver menneskeenhed i sidste instans bliver en frelser.”

1112: ”For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt symbol. På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ikke muligt at afsløre eller meddele formularerne. Symbolet må godt beskrives …

1. lov Et rosa kors med en fugl svævende over sig.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi II, side 94 – 114
94: ”Denne lov om offer, som er den første af de love, der må op­fat­tes af den menneskelige intelligens, og som derfor er den, men­ne­sket lettest kan forstå (fordi han allerede styres af den og der­for er bevidst derom) fik sit første store gennem­brud i den nu­værende tidsalder, der langsomt svinder bort, Fi­ske­nes tids­al­der. Denne lov har altid været virksom og aktiv i ver­den, for det er den første af de indre, subjek­tive love, der ud­tryk­kes bevidst, og som et aktivt ideal i menne­skets liv.

Te­maet for alle verdensreligioner har været det guddom­me­li­ge of­fer, ofringen af den kosmiske guddom gennem ska­bel­ses­pro­ces­sen og ofringen af verdens­frelsere ved deres offer­død som et mid­del til frelse og senere frigørelse og befrielse. Så stor er blind­he­den og så stor den smittende indflydelse fra det la­vere, se­pa­ra­tistiske menneske, at denne guddommelige lov om offer hånd­te­res i den selviske hensigt at opnå individu­el frel­se. Men den ka­rikerede sandhed er og forbliver på sit eget plan den ubesud­le­de sandhed, og denne fremherskende ver­dens­lov styrer al til­sy­ne­komst og forsvinden af universer, sol­sy­stemer, racer og na­tio­ner, af verdensle­dere og verdens­her­ske­re, inkarnerende menne­sker og åbenbarende Guds søn­ner. …”

Offer
ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
277: ”Det [betrædelse af vejen til den højere evolution] kan kun gennemføres ved syntese. Denne lov om syntese

”virker gennem de syv, som dog er én. Den peger mod de syv veje, og dog er de på de syv veje én, som indleder det universelle i mange, men bevarer sin integritet, som udarbejder planen, men bevarer hensigten intakt, som ser den mangfoldighed, der er nødvendig under loven om offer, men underordnes loven om syntese, og som de mane åndedræt udånder og dog er selve livet.”

ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
541: ””Planetens fanger” kan inddeles i kategorier: …

De liv, som udgør princippet om begrænsning i et naturrige. Det liv, der for eksempel udtrykker sig gennem dyreriget, er et selvbevidst intelligent væsen, som virker fuldt bevidst om sin hensigt og målsætning og begrænser sin aktivitetssfære for at tilbyde passende mulighed og udtryk for de utallige liv, som har deres liv, tilværelse og ophold i dette væsen. Ser I, hvorledes loven om offer løber gennem hele skabelsen.”

ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side
294: ”Jeg vil sige til dig, at det, der skal gives afkald på, ikke er det, som du for tiden lægger vægt på. Jeg vil desuden minde dig om, at loven om offer altid bliver fulgt af loven om ny tilegnelse i åndelig forstand.”

ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder II, side
301: ”Vilje er ikke som mange tror et kraftfuldt udtryk for en intention, det er heller ikke en fast beslutning om at gøre det ene eller det andet. Det er derimod fundamentalt et udtryk for loven om offer. Ifølge denne lov erkender enheden ansvar, identificerer sig helheden og lærer den esoteriske betydning af ordene: ”Som de, der intet har (offer) og dog ejer alt (universalitet)”.

303: ”Glem ikke, at Kristus og hans ophøjede brødre, og alle af en endnu højere indvielsesgrad, end de besidder, har et helt bestemt mål, men det er et mål, der først vil vise sig tydeligt i det tredje solsystem, i hvilket Guds vilje vil være den dominerende ide, på samme måde som Guds kærlighed betinger dette solsystem, hvor vi nu fungerer. Det drejer sig således ikke om bevidsthed eller årvågenhed, men om et stadium af væren, der er forbundet med loven om offer – den lov, der styrer de stadier af væren, som har udspring i etableringen af rette menneskelige relationer.”

318 – 321: ”Hvorfor – vil jeg spørge jer – er viljen et aspekt af eller et udtryk for loven om offer? Fordi viljen, således som den indviede opfatter og forstår den, dybest set er den monadiske essens kvalificeret af ”fast beslutsomhed”, der er identisk med den planetariske Logos’ vilje eller hensigt. Det er det højeste guddommelige aspekt, som den indviede til sidst manifesterer, før han betræder den højere evolutionsvej. I denne forbindelse vil det være nyttigt at huske, at et af Sanat Kumaras navne er ”det store offer” …”

415: ”Det andet åbenbaringspunkt: Viljen er et udtryk for loven om offer.”

438: ”Det bør huskes, at loven om offer (i dens nedbrydende aspekt) dominerer ved anden, tredje og fjerde indvielse.”

1. Ved anden indvielse, dåben, brydes det astrale legemes kontrol …
2. Ved tredje indvielse, forklarelsen, brydes personlighedens dominans i de tre verdener …
3. Ved fjerde indvielse, forsagelsen, bevirker det nedbrydende aspekt af loven om offer, at det kausale legeme, sjælslegemet brydes ned …”

439: ”… der findes tre ord, der bør tages i betragtning i relation til åbenbaringspunkterne: Fremgangsmåde, sted og mål. Disse tre ord kan anvendes her, når vi studerer naturen af en nært forestående åbenbaring.

Erkendelse af disse åbenbaringspunkter følger automatisk to fremgangsmåder eller planlagte processer:

1. Den fremgangsmåde, der følges under impuls af loven offer, ”tilintetgør alle hindringer, nedbryder alle barrierer og fjerner alle individuelle begrænsninger, hvorved den indviede frigøres til den krafthvirvel, hvori han lærer metoden til at kunne håndtere den planetariske modsvarihed til det, han individuelt har overvundet”. …
2. Den fremgangsmåde, der følges ved de resterende fem indvielser.”

443: ”Det, som okkult kasseres, da det ikke længere tjener den planetariske Logos’ hensigt, erstattes af det, som kan ”stå mål med Faderens hensigt”. Det er dette begreb, der er blevet karikeret og fordrejet af den kristne lære om ”stedfortrædende offer”, og det havde baggrund i en fundamental forveksling mellem loven om offer og loven om samling, og det fandt sted, da al forståelse af Faderens natur stadig var et stort mysterium. Hele processen blev dengang fortolket som det første og højeste aspekt af den essentielle treenighed, som mennesket ikke vidste noget om, i stedet for som det andet aspekt, det opbyggende, magnetiske kærlighedsaspekt.”

444: ”Den proces, som den indviede nu har tilladelse til at tage del i under og efter fjerde indvielse, forsagelsen (der præsenteres for ham i en successiv række af åbenbaringspunkter), er gjort mulig på grund af, at han har indordnet sig loven om offer. Denne lov fører på sin side på bestemte udviklingspunkter hans bevidsthed ind under påvirkning af loven om samling.”

673: ”Loven om offer og loven om kompensation er nært forbundet, men den første, der bliver aktiv i livet og en erkendt faktor i det daglige liv, er loven om offer. Loven om kompensation erkendes senere.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi I, side
241: ”Planteriget drager vital styrke fra tre kilder – solen, vandet og jorden. …

Dyreriget på sin side får først og fremmest næring fra solen, vandet og planteriget. …

Ethvert rige bringer offer til det næstfølgende rige i den evolutionære rækkefølge. Loven om offer betinger ethvert riges natur. …

Menneskeriget følger samme fremgangsmåde og drager liv (set fra formens synsvinkel) fra dyreriget samt fra solen, vandet og planteriget.”

LUCILLE CEDERCRANS: Anvendt Visdom, eng. udg. side
561 – 62: ”Loven om offer. Der er en pris at betale; der må altid ydes et offer, når man ønsker vinding, uanset om denne vinding er til det separate selv eller til gavn for hele den menneskelige familie.

Loven om offer er den kosmiske lov om orden. Det er den som etablerer og vedligeholder orden indenfor det manifesterede kosmos, regulerer energibevægelse i ordnede cyklusser, etablerer veje med mindst modstand for det dirigerede flow af energien, og bliver forbindelsen mellem årsag og virkning, så tilsynekomst bliver mulig.

Offer er i sin essens det ceremonielle aspekt af 7. stråle, som resulterer i lov og orden. Den manipuleres af 1. stråle og er i sit formaspekt en refleksion i tid og rum af den dirigerende vilje. …”

ANNIE BESANT: Esoterisk Kristendom (Esoteric Christianity)

• ”Loven om Offer ligger til grund for vores system og alle systemer; på den er alle universer rejst. Den ligger til grund for evolutionen og gør den alene håndgribelig.”
• ”Loven om Offer kunne måske mere sandfærdigt kaldes Loven om Manifestation eller Loven om Kærlighed og Liv, for i hele universet, fra det største til det mindste, er den årsagen til manifestation og liv.”

ANNIE BESANT: Love om det Højere Liv (Laws of the Higher Life)
Således er Loven om Offer, som er Loven om liv, også Loven om Glæde, og vi ved at intet er forbundet med større gælde end glæde ved at give ud uden at få noget tilbage, og at ingen begrænset glæde kan sammenlignes med glæden ved selvovergivelse.”

C.W. LEADBEATER: Den Kristne Trosbekendelse (The Christian Creed)
Side 90 – 91: ”Når vi sporer det latinske kors’ symbolisme, eller snarere krucifikset, tilbage til tidernes morgen, havde forskerne ventet at se figuren forsvinde og efterlade hvad de forestillede sig måtte være det tidligere kors emblem. I virkeligheden skete lige det modsatte, og de var forbløffede over at finde, at korset efterhånden forsvinder og alene efterlader figuren med løftede arme. Der er ikke længere smerte eller sorg forbundet med figuren, skønt den stadig fortæller om offer; den er nu snarere symbolet på den reneste glæde i verden – glæden ved frit at give – for den er prototypen på det Guddommelige Menneske der står med armene løftet i velsignelse, som giver sine gaver til hele menneskeheden og udgyder frit af sig selv i alle retninger, stiger ned i stoffets ”tætte hav” for at blive indlejret og indespærret heri for at vi kan komme til live gennem denne nedstigning.

Et offer, sandt nok (i det mindste fra vores synspunkt), dog uden tanke på lidelse, men kun på transcendent fryd. For det er essensen i Loven om Offer – den lov som styrer verdenerne, selv hernede. Så længe bare den mindste tanke på smerte forbindes med offeret, er det ikke perfekt; så længe et menneske tvinger sig til at gøre hvad det helst ikke vil, er det kun på vej til at efterleve denne store lov.”

Offerets og dødens lov – 7. systemiske lov
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
541: ”b. 7 syste­miske love. Under disse 3 større love har vi vo­res sol­sy­stems 7 love. Her ser vi igen betydningen af analogilo­ven, og hvor­dan de 3 bliver til de 7 ligesom andre steder i det lo­goi­ske system. I hver af de 7 love finder vi en interessant for­bin­delse med de 7 planer. Lovene er: …

7. Offerets og dødens lov er den styrende faktor på det fysi­ske plan. Nedbrydningen af formen, så det iboende liv kan ud­vik­le sig, er en af de grundlæggende metoder i evolutio­nen.

555 – 559: ”Lovene i de tre verdener. Nu vil vi ganske kort studere de 3 vigtigste love, som påvirker det evolutionære menneske, mens det lever sit liv i de 3 verdener. Det er

1. Fikseringsloven.
2. Kærlighedsloven.
3. Offerets og dødens lov.

Disse love styres og kontrolleres i sidste instans af de 3 højere love i systemet – den magnetiske kontrols lov, opløsningsloven og sammenhængsloven. Der er en direkte forbindelse mellem de 7 love og de 7 stråler …”

564 – 568: ” 7. Offerets og dødens lov. Denne lov knytter sig til den 3. lov, opløsningsloven, idet den følger den forbindelse, der altid er mellem det atmiske og fysiske plan. Opløsningsloven styrer nedbrydningen af former i de 5 lavere verdener, og dødens lov har en lignende funktion i de 3 verdener. Den er underlagt den 3. lov. Offerets lov er dødens lov i de finere legemer, mens det, vi kalder død, er noget tilsvarende i det fysiske legeme. Denne lov styrer den gradvise opløsning af konkrete former og deres ofring til fordel for det evolutionære liv, og den er i sin manifestation nært forbundet med den 7. stråle. …”

Okkult kontinuitet
ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
225: ”Disse tre former for arbejde med henblik på nedbrydning [nedbrydning af begær, bånd der knytter gruppemedlemmernes personligheder sammen og reaktioner på anerkendelse] kræver omhyggelig overvejelse, og I kan tydeligt se – fordi det udføres i overensstemmelse med tilintetgørelsesaspektet – at metoden er anvendelse af gruppevilje. I vil ligeså tydeligt kunne se, at gruppevilje kun kan vokse frem i overensstemmelse med loven om okkult kontinuitet, når og hvis gruppen fungerer intelligent og viser tilstrækkelig kærlighed.”

Okkult lov
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side
65: ”Disse nye typer af grupper vil arbejde sammen under bevidst vejledning af og på forslag fra et medlem af Den store hvide loge. Bemærk ordet ”forslag” mine brødre. Hvis disse grupper blev underlagt et sådant medlems autoritet, så ville hensigten med det arbejde, de har påtaget sig, forfejles. En okkult lov ville være brudt.”

LUCILLE CEDERCRANS: Anvendt Visdom, eng. udg. side
175: ”Man tiltrækker til sig selv det som er direkte proportionalt med ens egen kraft. Lad mig give jer en okkult antydning. Den største del af energi, som I dirigerer på de lavere planer vil være negative energier. I vil fra en positiv polarisering gribe disse energier og bruge dem rigtigt, ”ret brug”. De vil på en måde være kraftfaktoren i det arbejde som udføres på det fysiske plans niveauer, følelsesmæssige og æteriske energier. Prøv venligst at begribe dette, da det er en af de vigtigste lektioner i skal lære. Det er en okkult lov. Husk at alle energier er guddommelige i deres udspring, de bliver lysets eller mørkets kræfter når de gribes af den menneskelige familie og dirigeres i manifestation. Motivet bag handlingen bestemmer om de bliver lysets eller mørkets kræfter, alt efter motivet hos den der har tilegnet sig dem.”

Okkult lydighed
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder II, side
179: ”Mesteren overfører planens karakter eller hensigt – svarende til den indviedes status – og han gør det ved at følge loven om fri okkult lydighed. Men disciplen eller den indviede må ikke for altid blive afhængig af, at den guddommelige tænkning skal overføres til dem af mennesker, der er mere fremskredne end de selv. De må selv lære at skabe kontakt og at tappe ”regnskyen”.”

LUCILLE CEDERCRANS: Indtryk fra Ashrammen, side
86 – 87: ”En accepteret discipel er, som vi tidligere har set, et menneske, som accepterer. Han er en discipel, som har gennemgået prøvefasen. Han har igennem sin egen anvendelse af Visdommen påtaget sig sin del af det ashramiske arbejde i form af en ordnet tjenesteaktivitet. Han samarbejder altid med dem i Ashrammen, som er under ham i udvikling, og med dem, der er nået længere end ham selv. En accepteret discipel er et menneske, hvis accept af okkult lydighed er acceptabel for en Mester. For ham er okkult lydighed blevet den lov, der styrer hans fortolkning.”

Opbygning, loven om – se byggelovene

Opløsningsloven – 3. systemiske lov – loven om disintegration
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
541: ”b. 7 syste­miske love. Under disse 3 større love har vi vo­res sol­sy­stems 7 love. Her ser vi igen betydningen af analogilo­ven, og hvor­dan de 3 bliver til de 7 ligesom andre steder i det lo­goi­ske system. I hver af de 7 love finder vi en interessant for­bin­delse med de 7 planer. Lovene er:

3. Opløsningsloven. På det 3. plan kommer det femfoldige over­men­neskes endelige afkastning af hylstrene. En cho­han med 6. indvielse aflægger alle sine hylstre under det mona­di­ske red­skab, fra det atmiske til det fysiske.”

550: ”3. Opløsningsloven. Det er den lov, der styrer ned­brydning af form, så det iboende liv kan stråle frem i sin fulde glans. Den er et andet aspekt af sammen­hængsloven – det omvendte (hvis man kan sige det så­dan) – og lige så meget en del af den gud­dom­melige plan som tiltrækningsloven. Det er en af de lo­ve, der ender sammen med sol­systemet, for tiltrækningens, sam­men­hængens og kærlighedens store lov fortsætter i det, der kom­mer efter. …

På involutionsvejen styrer den opbrydningen af grup­pe­sjæ­le. Den styrer de perioder, hvor de permanente triader over­fø­res fra form til form. Den virker gennem de store natur­ka­ta­stro­fer, og her må vi huske, at den ikke alene styrer de fy­si­ske ka­tastro­fer (som vi fejl­agtigt kalder dem), men også de til­sva­ren­de begiven­heder på det astrale og lavere menta­le plan. Den sty­rer fysiske ødelæggelser, og især dem der ram­mer mi­ne­ralverde­nen. Den styrer opløsningen af tankefor­mer på astral­planet. Den nedbryder det astrale og det mentale red­skab, når de er forladt, og opløsningen af den æteriske dub­let er ligele­des et resultat af dens virksomhed.

Denne lov kan vi også sætte i forbindelse med til­træk­nings­lo­ven, for de to supplerer hinanden. Opløs­ningsloven ned­bry­der formerne, og tiltræknings­loven fører deres stof tilbage til dets oprindelige kilde, før den bygger det op igen.

På evolutionsvejen er lovens virkninger velkendte, ikke blot med hensyn til opløsningen af forladte for­mer, som nævnt oven­for, men også nedbryd­ningen af former, der legemlig­gør sto­re idealer, politiske sy­stemers former, naturens egne evo­lu­ti­onsformer, ud over dem den individuelle bevidsthed mani­fe­ste­rer sig i, de store religiøse tankefor­mer, filantropiske be­gre­ber og alle de former, som videnskab og kunst opbyg­ger til for­skellige tider. Alt nedbrydes til sidst i henhold til denne lov. …”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side
464: ”Sygdom og død er dybest set tilstande, der er uløseligt forbundne med substansen; lige så længe som mennesket identificerer sig med formaspektet, lige så længe vil han være betinget af loven om opløsning. Denne lov er en grundlæggende naturlov, der styrer formlivet i alle naturrigerne. Når disciplen eller den indviede identificerer sig med sjælen, og når antahkaranaen er opbygget ved hjælp af livsprincippet, er disciplen ikke længere underlagt kontrol af denne universelle naturlov, men anvender eller forlader legemet ved viljens brug – dvs. ifølge den åndelige viljes krav eller ved at erkende Hierarkiets behov eller Shamballas hensigter.”

Overensstemmelse, loven om – se Loven om analogi.

Overgivelse – 2. lov skabt af de tre aspektloves aktivitet
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi I, side
389: ”Denne anden lov kaldes (af dem af os, der beskæftiger sig med lov og energi) loven om overgivelse, fordi impulsen, der udsprang fra gudesønnernes begær efter at inkarnere, viste sig at være for stærk for stoffets modstridende kræfter. Intet kunne således standse de inkarnerende ånder i at komme frem til håndgribelig eksistens. Stof overgav sig til ånd, det guddommelige begær og den guddommelige vilje satte sin signatur på de former, der hastigt dannedes.”

Tilbage til Alfabetisk