3. systemiske lov – loven om disintegration
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
541: ”b. 7 systemiske love. Under disse 3 større love har vi vores solsystems 7 love. Her ser vi igen betydningen af analogiloven, og hvordan de 3 bliver til de 7 ligesom andre steder i det logoiske system. I hver af de 7 love finder vi en interessant forbindelse med de 7 planer. Lovene er:
- Opløsningsloven. På det 3. plan kommer det femfoldige overmenneskes endelige afkastning af hylstrene. En chohan med 6. indvielse aflægger alle sine hylstre under det monadiske redskab, fra det atmiske til det fysiske.”
550: ”3. Opløsningsloven. Det er den lov, der styrer nedbrydning af form, så det iboende liv kan stråle frem i sin fulde glans. Den er et andet aspekt af sammenhængsloven – det omvendte (hvis man kan sige det sådan) – og lige så meget en del af den guddommelige plan som tiltrækningsloven. Det er en af de love, der ender sammen med solsystemet, for tiltrækningens, sammenhængens og kærlighedens store lov fortsætter i det, der kommer efter. …
På involutionsvejen styrer den opbrydningen af gruppesjæle. Den styrer de perioder, hvor de permanente triader overføres fra form til form. Den virker gennem de store naturkatastrofer, og her må vi huske, at den ikke alene styrer de fysiske katastrofer (som vi fejlagtigt kalder dem), men også de tilsvarende begivenheder på det astrale og lavere mentale plan. Den styrer fysiske ødelæggelser, og især dem der rammer mineralverdenen. Den styrer opløsningen af tankeformer på astralplanet. Den nedbryder det astrale og det mentale redskab, når de er forladt, og opløsningen af den æteriske dublet er ligeledes et resultat af dens virksomhed.
Denne lov kan vi også sætte i forbindelse med tiltrækningsloven, for de to supplerer hinanden. Opløsningsloven nedbryder formerne, og tiltrækningsloven fører deres stof tilbage til dets oprindelige kilde, før den bygger det op igen.
På evolutionsvejen er lovens virkninger velkendte, ikke blot med hensyn til opløsningen af forladte former, som nævnt ovenfor, men også nedbrydningen af former, der legemliggør store idealer, politiske systemers former, naturens egne evolutionsformer, ud over dem den individuelle bevidsthed manifesterer sig i, de store religiøse tankeformer, filantropiske begreber og alle de former, som videnskab og kunst opbygger til forskellige tider. Alt nedbrydes til sidst i henhold til denne lov. …”
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side
464: ”Sygdom og død er dybest set tilstande, der er uløseligt forbundne med substansen; lige så længe som mennesket identificerer sig med formaspektet, lige så længe vil han være betinget af loven om opløsning. Denne lov er en grundlæggende naturlov, der styrer formlivet i alle naturrigerne. Når disciplen eller den indviede identificerer sig med sjælen, og når antahkaranaen er opbygget ved hjælp af livsprincippet, er disciplen ikke længere underlagt kontrol af denne universelle naturlov, men anvender eller forlader legemet ved viljens brug – dvs. ifølge den åndelige viljes krav eller ved at erkende Hierarkiets behov eller Shamballas hensigter.”