3. systemiske lov – loven om disintegration
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
541: ”b. 7 syste­miske love. Under disse 3 større love har vi vo­res sol­sy­stems 7 love. Her ser vi igen betydningen af analogilo­ven, og hvor­dan de 3 bliver til de 7 ligesom andre steder i det lo­goi­ske system. I hver af de 7 love finder vi en interessant for­bin­delse med de 7 planer. Lovene er:

3. Opløsningsloven. På det 3. plan kommer det femfoldige over­men­neskes endelige afkastning af hylstrene. En cho­han med 6. indvielse aflægger alle sine hylstre under det mona­di­ske red­skab, fra det atmiske til det fysiske.”

550: ”3. Opløsningsloven. Det er den lov, der styrer ned­brydning af form, så det iboende liv kan stråle frem i sin fulde glans. Den er et andet aspekt af sammen­hængsloven – det omvendte (hvis man kan sige det så­dan) – og lige så meget en del af den gud­dom­melige plan som tiltrækningsloven. Det er en af de lo­ve, der ender sammen med sol­systemet, for tiltrækningens, sam­men­hængens og kærlighedens store lov fortsætter i det, der kom­mer efter. …

På involutionsvejen styrer den opbrydningen af grup­pe­sjæ­le. Den styrer de perioder, hvor de permanente triader over­fø­res fra form til form. Den virker gennem de store natur­ka­ta­stro­fer, og her må vi huske, at den ikke alene styrer de fy­si­ske ka­tastro­fer (som vi fejl­agtigt kalder dem), men også de til­sva­ren­de begiven­heder på det astrale og lavere menta­le plan. Den sty­rer fysiske ødelæggelser, og især dem der ram­mer mi­ne­ralverde­nen. Den styrer opløsningen af tankefor­mer på astral­planet. Den nedbryder det astrale og det mentale red­skab, når de er forladt, og opløsningen af den æteriske dub­let er ligele­des et resultat af dens virksomhed.

Denne lov kan vi også sætte i forbindelse med til­træk­nings­lo­ven, for de to supplerer hinanden. Opløs­ningsloven ned­bry­der formerne, og tiltræknings­loven fører deres stof tilbage til dets oprindelige kilde, før den bygger det op igen.

På evolutionsvejen er lovens virkninger velkendte, ikke blot med hensyn til opløsningen af forladte for­mer, som nævnt oven­for, men også nedbryd­ningen af former, der legemlig­gør sto­re idealer, politiske sy­stemers former, naturens egne evo­lu­ti­onsformer, ud over dem den individuelle bevidsthed mani­fe­ste­rer sig i, de store religiøse tankefor­mer, filantropiske be­gre­ber og alle de former, som videnskab og kunst opbyg­ger til for­skellige tider. Alt nedbrydes til sidst i henhold til denne lov. …”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side
464: ”Sygdom og død er dybest set tilstande, der er uløseligt forbundne med substansen; lige så længe som mennesket identificerer sig med formaspektet, lige så længe vil han være betinget af loven om opløsning. Denne lov er en grundlæggende naturlov, der styrer formlivet i alle naturrigerne. Når disciplen eller den indviede identificerer sig med sjælen, og når antahkaranaen er opbygget ved hjælp af livsprincippet, er disciplen ikke længere underlagt kontrol af denne universelle naturlov, men anvender eller forlader legemet ved viljens brug – dvs. ifølge den åndelige viljes krav eller ved at erkende Hierarkiets behov eller Shamballas hensigter.”