P

Paradokser, loven om okkulte
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder II, side
37 : ”Jeg vil på dette tidspunkt minde jer om, at de syv stråler er vidt forskellige, hvad angår farve og fænomenal virkning, og lad mig på samme tid bemærke – ifølge loven om okkulte paradokser – at de syv herrer for væren (de syv stråler) er vidt forskellige til trods for, at de er en enhed.”

LUCILLE CEDERCRANS: Sjælens Natur, eng. udg. side
183: ”På dette tidspunkt begynder prøvedisciplen at forstå loven om paradoks. Han lærer, at alle begreber, alle tankesystemer må være baseret på en kausal sandhed. Alt hvad der er, må have sit fundament i virkeligheden, ellers kunne det ikke være til. På samme tid må alt hvad der er, være falsk fordi det er begrænset i en form. På den måde anvender han loven om paradoks på ethvert begreb, enhver form, enhver erfaring han er vant til, idet han lærer at forstå de polære modsætninger, det såkaldt gode og onde som ”essens” og ”form”. Intet er strengt sandt eller falsk, godt eller ondt; alting er begge dele, og gennem en erkendelse af dette kan essensen eller realiteten og formen eller substansen fusioneres til at frembringe tonen i sin helhed, som med sin magiske virkning stemmer eller harmoniserer alle andre frekvenser indenfor sit indflydelsesområde.

Dette er harmoni – et varieret udtryk for kærlighed-visdom. Den udvirker den forståelse, som er en forudsætning for rette relationer, hvad enten det er i forhold til Det Ene Liv, en situation eller andre mennesker.”

441: ”Paradoks er polært. Det er ikke en modsigelse. Dette må altid tages under overvejelse hvis den studerende skal begribe og værdsætte sandhed.”

Periodicitetens lov. Se også cyklisk lov og loven om rytme
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
40, ”Der findes en grundlæggende lov, som kaldes periodicitetens lov. Denne lov styrer hele manifestationen, hvad enten det er manifestationen af en sollogos i et solsystem eller et menneske i en form. Loven gælder også i de andre naturriger.”

282: ”2. Cyklisk aktivitet styres af to love

Måske er det mere korrekt at sige, at den styres af en primær og en underordnet lov. …

Den generelle lov, der fremkalder cyklisk aktivitet, er tiltræknings- og frastødningsloven, som periodicitetens og genfødslens lov er en underafdeling af.”

738: ”Periodicitetens lov er én, men da den er baseret på en igangsættende impuls og det rytmiske pulsslag hos en organismes ”centrale hjerte” eller ”centrale sol” (hvad enten organismen er et solsystem, et planetsystem, en kæde, en egoisk gruppe eller et individuelt egoisk liv), må man fastslå en sådan organismes sande natur eller ”familie”, før man med nogen nøjagtighed kan udtale sig om dens cykler.”

945: ”Periodicitetens lov er virkningen af de to typer krafts sammensmeltning med en tredje kraft. De to typer kraft eller energi er det 1. aspekts aktivitet, den logiske vilje eller hensigt, og det 2. aspekts energi.”

ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
23 – 26: ”Denne bog er også baseret på fire fundamentale postulater, som den, der studerer de følgende sider, må antage som en hypotese, der fortjener hans overvejelse og forsøg.

  1. Det fjerde postulat består af udsagnet om, at alle liv manifesterer sig cyklisk. Dette er teorien om genfødelse eller reinkarnation, beviset for loven om periodicitet.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing side
93 – 95: Her omtales loven om periodicitet, loven om rytme og loven om cykler på en måde så det kunne se ud som om det er den samme lovmæssighed, men blot med forskellige navne, se citat under loven om rytme.

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi I, side
92 – 93: ”Formålet for første stråle og dens vigtigste virke er at frembringe alle formers ophør og død i alle naturriger og på alle plan. Denne stråleherres energi tilvejebringer død af en myre eller et solsystem, en organisation, en religion eller en regering, en racetype eller en planet. Hans vilje eller hensigt iværksættes ved loven om periodicitet.”

LUCILLE CEDERCRANS: Indtryk fra Ashrammen, side
150: ”Syvende stråle udtrykker sig uden hensyn til tidens og rummets dimension, og heri består den grundlæggende forskel mellem disse to strålers udtryk i civilisationen. Tredje stråle kræver, at udviklingen fra det subjektive til det objektive følger nogle specifikke, veldefinerede trin, som et efter et kommer til syne i den ydre verden. Syvende stråle udtrykker sig uden hensyn til denne trinvise manifestation af hvert trin eller hver sekvens, som resulterer i den endelige tilsynekomst. Syvende stråle følger sin egen logik, så at sige, men styres af flere kosmiske love, der samarbejder indbyrdes. En af disse love er loven om periodicitet. Syvende stråle styres af denne lov, og dermed udtrykker den til en vis grad denne, hvor den i sin tilsynekomst følger en cyklisk bevægelse, som ikke udmønter sig i eller nødvendiggør en fysisk tilsynekomst af den subjektivitet, der er indeholdt i denne cyklus’ forskellige intervaller.”

LUCILLE CEDERCRANS: Anvendt Visdom, eng. udg. side
747: ”Vi kan sige det på den måde, at fra planetare eller solare tilsynekomsters perspektiv, er enheden eller væsenet udødelige, idet det bevæger sig gennem forskellige stadier, positioner, embeder osv. Bevidsthedens kontinuitet er den eneste virkelige udødelighed. Ligegyldigt hvor megen bevidsthedskontinuitet det opnår, skal det det stadig ind og ud af inkarnation. Helt ind til centeret – det kosmiske centers kontakt med Den om Hvem Intet Kan Siges – er dette sandt. Loven om periodicitet er en kosmisk lov, som har sin oprindelse i centeret for alt skabt, kreativt lys, og bevæger sig tilbage til sig selv ind i det center. Genfødslens hjul transcenderes i en vis grad, og hvert plan har sit genfødslens hjul.”

LUCILLE CEDERCRANS: Skabende Tænkning, side
169 – 174: ”Guds vilje i forhold til stof kommer på denne planet til udtryk igennem tre overordnede lovmæssigheder, som igen udtrykker en grundlæggende natur i alle former.

Disse lovmæssigheder er:

  1. Loven om økonomi …
  2. Loven om relativitet …
  3. Loven om periodicitet, som i praksis betyder:
    1. At alle former har deres egen iboende cyklusser med vækst, modning og forfald, og at disse cyklusser indpræges i dem i det øjeblik, de undfanges, igennem den involverede bevidstheds fokuserede hensigt.
    2. At den cykliske aktivitet i en form er særlig for netop denne form, men alligevel underlagt og indeholdt i de større cyklusser i det organiserede liv, hvoraf den er en del.

… Vor første betragtning af denne lov med henblik på at forstå dens betydning ligger i den kendsgerning, at enhver form rummer sin egen cykliske aktivitet, som en del af dens egen iboende natur. Disse cyklusser blev præget ind i eller indgydt i stoffet i øjeblikket for dets undfangelse igennem den skabende bevidstheds fokuserede hensigt.”

177: ”En fokuseret Sjælshensigt, som vi tidligere refererede til som den motiverende impuls for en bestemt inkarnation, skaber en planlagt aktivitet (form), der udfolder sig hen mod fuldkommengørelse igennem en cyklisk, rytmisk ændring af formen. Loven om periodicitet, som sammen med andre love styrer denne proces, kan lettere forstås som den lov, der styrer formens bevægelse i tid og rum. Det er denne bevægelse, der fører til aktivitet.”

Personlighedens 3 love
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
555: ”Loven i de 3 verdener. Nu vil vi ganske kort studere de 3 vigtigste love, som påvirker det evolutionære menneske, mens det lever sit liv i de 3 verdener. DEt er:

  1. Fikseringsloven
  2. Kærlighedsloven
  3. Offerets og dødens lov.

Disse love styres og kontrolleres i sidste instans af de 3 højere love i systemet – den magnetiske kontrols lov, opløsningsloven og sammenhængsloven. Der er en direkte forbindelse mellem de 7 love og de 7 stråler eller vibrationer, og hvis vi studerer denne overensstemmelse vil vi opdage det faktum, at den 1. lov, vibrationsloven, er den styrende lov af de 6 og kommer til udtryk gennem den 2. lov, sammenhængsloven, på samme måde som Sollogos på nuværende tidspunkt manifesterer sig gennem sit 2. aspekt i dette 2. solsystem.

559: På den baggrund bliver personlighedens 3 love fulde af liv og kan sammenfattes med den velkendte betegnelse: ”Loven om genfødsel og død i de 3 verdener”. ”

 Planetarisk affinitet – underlov til Tiltrækningsloven, 2. kosmiske lov
A
LICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1070: ”9. Loven om planetarisk affinitet. I den okkulte lære bruges denne beteg­nelse specielt om planeternes indvirk­ning på hin­anden og sluttelige ægte­skab. Som vi ved, vil pla­netsystemer­ne (de 7 hellige planeter), hvad de 4 naturriger angår, i sidste instans samle eller absorbere livet fra de plane­ter, der ikke kal­des hellige, og de mange småplaneter. Absor­beringen af ånds­aspektet sker i henhold til synteseloven. De 4 mindre planetsystemer bliver først til 2, og derefter til 1. Dette ene udgør, sammen med de 3 større, en højere firfol­dighed, som gentager processen og omdanner de 4 til 2, og de 2 til 1. Dette ene planetsystem smelter i sidste instans sam­men med Solen og fremkalder gennem denne langvarige proces over et mægtigt tidsrum til­synekomsten af »de 7 sole, der løber sam­men, blusser op og dermed frem­bringer én flam­mende ildkug­le«.

Den samme lov styrer i mindre målestok sam­mensmeltnin­gen af kæder i et planetsystem.”

Planetariske Logos’ livshensigt
ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
522: ”Denne evolutionære fremtrængen [gennem invokation og evokation] ad den oplyste vej, fra mørke til lys, fra det uvirkelige til det virkelige og fra død til udødelighed, er en iboende trang i alle former. Det er en af de mest subtile og en af de mindst forståede love i universet, fordi den har relation til livsprincippet, som vi endnu intet ved om. Den ligger bag loven om evolution og bag loven om karma og er i virkeligheden loven om den planetariske Logos’ livshensigt. Den er et udtryk for hans dynamiske intention, når denne tvinger al substans i manifestation og i tid og rum til at handle og reagere i overensstemmelse med hans vilje.”

Pligt
ANNIE BESANT: Det højere livs love (The Laws of the Higher Life)
”Hvad er så loven om pligt? den ændrer sig med hvert stadie af evolution, skønt princippet altid er det samme. Det er progressivt, som evolution er progressiv. Pligt for det vilde menneske er ikke samme pligt som for et kulturelt og udviklet menneske. Lærerens pligt er ikke den samme som kongens. Købmandens ikke den samme som krigerens. Så når vi studerer loven om pligt, må vi begynde med at studere vores egen placering på evolutionens store stige ved at studere de omstændigheder rundet om os, som viser vores karma, ved at studere vores egne kræfter og kapacitet, og indse vores svagheder. Og ud af dette omhyggelige studie må vi finde ud af at lade loven om pligt lede vores skridt.”

Polar modsætning
ALICE A. BAILEY: Hierarkiets Fremtræden, side
115 (109): ”Disse fire stadier i loven om årsag og virkning (som den berører menneskeheden på nuværende tidspunkt) kan vi kalde:

  1. Fuldkommengørelse af udtryksform            loven om evolution
  2. Præcipitation af karma                             loven om årsag og virkning
  3. Opnåelse af personlighed (tærskelens vogter)                loven om polar modsætning
  4. Opnåelse af planetarisk indvielse                                  loven om indvielse”

Polaritet
LUCILLE CEDERCRANS: Anvendt Visdom, eng. udg. side
637: ”Kommunikationen skrider frem, når loven om polaritet bruges til at skabe sindets magnetiske felt, hvad enten dette magnetiske sindets felt består af strengt mentalt, astralt eller æterisk substans, når dette sindets magnetiske felt har etableret sig mellem to kommunikerende punkter. Dette vil blive klarificeret, og hvad der hidtil har være hemmeligheder i videnskaben om indtryk, vil blive gjort tilgængelig for menneskeheden i sin helhed.”

LUCILLE CEDERCRANS: Skabende Tænkning, side
129: “De tre mest vanskeligt tilgængelige love bag den kendsgerning, at energi følger tanke, kan defineres på følgende måde:

  1. Loven om polaritet. Når viljens og tankesindets polære kræfter bringes i forhold til hinanden, starter den skabende proces. Der skabes et magnetisk felt i tankesindet igennem denne polaritet.
  2. Loven om magnetisk kontrol. …
  3. Loven om manifestation. …”

Positive og negative relationer
ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side
823: ”For den gennemsnitlige aspirant vil dette stadiums implikationer [at være discipel på tråden] have den værdi, at der er noget, der kan stræbes efter, noget som endnu ikke er opnået. Disse implikationer er derfor negative. Denne situation vil ofte være ønskelig, når det drejer sig om accepterede disciple, hvis holdning burde være positiv og intelligent. Loven om positive og negative relationer ligger til grund for alle disse stadier. Det, som er højere, er i begyndelsen altid negativt i forhold til det, som er lavere. Derefter finder der nogle ændringer sted i mellemstadiet, som gør det højere positivt i forhold til det lavere. Således tages der til stadighed nye skridt på livets vej og nye trin op på den åndelige stige.”

 Påtvungen enhed
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
226: ”Det 1. aspekt, eller viljen til at leve, styres af synteseloven, og de aktiviteter, der udføres af de kosmiske væsener, som legemliggør den, styres af loven på påtvungen enhed og grundlæggende ensartethed. Det er den lov, der træder i kraft til sidst, når ånd og stof er smeltet sammen og har tilpasset sig hinanden.”

Tilbage til Alfabetisk