Paradokser

ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder II, side
37 : ”Jeg vil på dette tidspunkt minde jer om, at de syv stråler er vidt forskellige, hvad angår farve og fænomenal virkning, og lad mig på samme tid bemærke – ifølge loven om okkulte paradokser – at de syv herrer for væren (de syv stråler) er vidt forskellige til trods for, at de er en enhed.”

LUCILLE CEDERCRANS: Sjælens Natur, eng. udg. side
183: ”På dette tidspunkt begynder prøvedisciplen at forstå loven om paradoks. Han lærer, at alle begreber, alle tankesystemer må være baseret på en kausal sandhed. Alt hvad der er, må have sit fundament i virkeligheden, ellers kunne det ikke være til. På samme tid må alt hvad der er, være falsk fordi det er begrænset i en form. På den måde anvender han loven om paradoks på ethvert begreb, enhver form, enhver erfaring han er vant til, idet han lærer at forstå de polære modsætninger, det såkaldt gode og onde som ”essens” og ”form”. Intet er strengt sandt eller falsk, godt eller ondt; alting er begge dele, og gennem en erkendelse af dette kan essensen eller realiteten og formen eller substansen fusioneres til at frembringe tonen i sin helhed, som med sin magiske virkning stemmer eller harmoniserer alle andre frekvenser indenfor sit indflydelsesområde.

Dette er harmoni – et varieret udtryk for kærlighed-visdom. Den udvirker den forståelse, som er en forudsætning for rette relationer, hvad enten det er i forhold til Det Ene Liv, en situation eller andre mennesker.”

441: ”Paradoks er polært. Det er ikke en modsigelse. Dette må altid tages under overvejelse hvis den studerende skal begribe og værdsætte sandhed.”

Tilbage til Alfabetisk