ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
522: ”Denne evolutionære fremtrængen [gennem invokation og evokation] ad den oplyste vej, fra mørke til lys, fra det uvirkelige til det virkelige og fra død til udødelighed, er en iboende trang i alle former. Det er en af de mest subtile og en af de mindst forståede love i universet, fordi den har relation til livsprincippet, som vi endnu intet ved om. Den ligger bag loven om evolution og bag loven om karma og er i virkeligheden loven om den planetariske Logos’ livshensigt. Den er et udtryk for hans dynamiske intention, når denne tvinger al substans i manifestation og i tid og rum til at handle og reagere i overensstemmelse med hans vilje.”