Seksualitetens lov

Underlov til Tiltrækningsloven, 2. kosmiske lov
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1067: ”3. Seksualitetens lov. Det er den betegnelse, som bruges om den kraft, der fremkalder den fysiske sammen­smeltning af de to poler i forbindelse med dyreriget, og men­nesket, hvis vi opfatter det som modtageligt for sin dyre­na­turs kalden. Den vedrører formens beskyttelse og videreførelse i denne cyklus. Den virker kun i kønnenes adskillelses‑ og dualitetsperiode, og vil i menneskets tilfælde blive erstattet af et højere udtryk for loven, når menne­sket igen er androgynt. Den er ægteska­bets lov, og vi finder nogle aspekter af dens manifestation, ikke alene i menneskers og dyrs fysiske ægte­skab, men også i det »okkulte ægteskab« mellem:

  1. Sjælen og ånden.
  2. Sønnen og Moderen (eller sjælen og fysisk stof).
  3. De negative og positive planetariske liv, som førnævnt.
  4. De to sidste planetsystemer efter deres absorbering af de andre kræfter.
  5. Vores solsystem og dets kosmiske modpol, en anden kon­stella­tion. Det kosmiske ægteskab mellem stjer­ner og syste­mer er årsagen til, at sole engang imellem irregu­lært blus­ser op og forøger deres lysstyrke, et fæ­nomen der somme ti­der er blevet iagttaget og ofte har været genstand for dis­kus­sion.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi I, side
316: ”Loven om seksualitet er loven om de relationer, hvorved liv og form bringes sammen, så guddommelige formål kan blive synlige. Dette er en grundlæggende lov om skabelse, og det gælder, hvad enten det drejer sig om det liv, der gennemtrænger et solsystem, om fødslen af et dyr eller om fremkomsten af en plante fra et frø. ”Seksualitet” er det ord, vi anvender til at dække den relation, der består mellem den energi vi kalder ”liv”, og den samlede mængde af kraftenheder, hvorigennem den pågældende energi udtrykker sig og opbygger en form. Ordet dækker også den aktivitet, der finder sted, når modsætningernes par bringes sammen, således at de bliver ét og frembringer en tredje realitet. Denne tredje realitet eller dette resultat bærer vidne om relationen, og et nyt liv i form er synligt. Således ser I altid: relation, enhed og fødsel. Disse tre ord dækker den virkelige betydning af seksualitet.”

Tilbage til Alfabetisk Tilbage til Overordnet Lovstruktur