Underordnet/supplerende til Tiltrækningsloven, 2. kosmiske lov
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
951: ”Den spiralcykliske aktivitet, der kendetegner alle former, kan måske forstås på en mere praktisk måde, hvis vi studerer den som et udtryk for 4 love og ganske kort behandler dem én for én …

970 – 990: ”Strå­lings­loven er, siden videnskabsmændene opdagede visse stof­fers radioaktivitet, efterhånden ved at blive anerkendt, og når de er villige til at åbne sig for den okkulte opfattelse: at alle stof­fer på et bestemt punkt i deres evolution bliver radioak­tive, nærmer de sig for alvor virkelighe­den.

Udstråling er den ydre effekt, alle former i alle riger frem­bringer, når deres interne aktivitet har nået et sådant vibrati­onsniveau, at formens om­slut­tende vægge ikke længere udgør et fængsel, men lader den subjektive essens slippe ud. Det betegner et bestemt trin i evolutionsprocessen, og det gælder i lige høj grad det stofatom, kemikerne og fysikerne beskæfti­ger sig med, når de arbejder med grundstofferne, som former­ne i planteriget, dyreri­get, menneskeriget og det guddommeli­ge rige. …

1. Årsagen til stråling. …
2. Udstråling i de 5 riger. …
3. Udstråling og cyklisk lov. …”

1068: ”5. Udstrålingens lov. Det er en af de mest in­teressante af lovene, for den kommer kun i aktivitet i forbin­delse med de højeste repræsentanter for de for­skellige riger, og vedrører den til­trækning, et højere naturrige har på de højeste liv i ri­get un­der. Den styrer mineralers radioaktivitet, planteri­gets ud­strå­lin­ger, og (ejendommeligt nok) hele spørgsmålet om duf­te. Lug­tesan­sen er den højeste af de rent fysiske san­ser, så i plan­teriget er en bestemt række dufte udtryk for udstråling i det­te rige.

Desuden er der en interessant forbindelse mel­lem medlem­merne af det 5. rige (det åndelige) og planteriget, for i den esoteriske lære er 2 og 5, Søn­nen og tankesindets sønner, nært forbundne. Det er ikke muligt at sige mere, men det er ikke uden betydning, at nogle stråler, gennem de in­dviede og mestrene, er repræsenteret af plantedufte. Det bety­der udstrå­ling og af­slører for dem, der har nøglen, den egoiske lotus’ kvalitet og placering i en planetarisk lotus, såvel som en for­bindelse med visse devaer, der er planteri­gets syvfoldige liv. Vi må ikke glemme, at mennesket okkult set er en »syv­bladet plante, en saptaparna«.

På en gådefuld måde, som er uforklarlig for dem, der ikke kender vores planetariske logos’ karma, er denne lov ikke virk­som i dyreriget i denne cyklus eller kæde. Et af proble­merne i næste kæde vil være indførslen af dyr­eudstråling som erstat­ning for den nuværende indvielsesform. Man må aldrig glem­me, at individualiseringsprocessen i kæden og de 3 første ind­vi­el­ser vedrører dyreriget, og at mennesket i den henseen­de be­tragtes som et dyr. Ved de sidste indviel­ser, eller ofrin­gen af hele den legemlige natur, afpasses denne del af Planet­lo­gos’ generelle karma og dyrerigets besjælende liv efter hin­an­den. Hvis man mediterer over det, kan man måske afkla­re spørgs­målet om, hvorfor venstrehåndsvejens adepter i den at­lan­tiske tid hed »træerne« og blev tilintet­gjort sammen med he­le den atlantiske vegetation. I den ældste af alle kom­menta­rer­ne udtrykkes mysteriet sådan:

»De (venstrehåndsvejens adepter) blev udskilt på grund af deres egen forseelse. Deres duft steg ikke op til him­len. De afslog at integrere sig. De havde ingen duft. De knugede hele udbyttet af den blomstrende plante til de­res grådige bryst.«”