Synteseloven

Kosmisk lov, 1. aspekt (Livets lov, Loven om åndelig eksistens)
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side:
66 – 67: ”Den intelligente viljes stråle. … Denne stråle styres af synteseloven og er grundlaget for den systemiske bevægelse, der bedst kan beskrives som en fremdrift gennem rummet eller en fremadskridende bevægelse.

165: ”Mahadevaaspektet eller den 1. logos (der legemliggør kosmisk vilje) kontrolleres af synteseloven, den kosmiske lov som styrer tendensen til sammensmeltning. Blot er det i dette tilfælde ikke sammensmeltningen af stof og ånd, men sammensmeltningen af de 7 til de 3 og de 3 til den ene. Disse tre tal står primært for ånd, kvalitet eller princip og ikke så meget for stof, selvom stof tilpasser sig, når det stimuleres af ånden. Synteseloven har en direkte forbindelse med et væsen, der er større end vores logos, og er den lov, hvormed dette væsen styrer vores systems logos.”

166: ”Disse tre begreber [1. logos’ mål, funktion og virkemåde] styres af synteseloven, der er loven om en sammenhængende vilje-til-at-være, som består, ikke alene i tid og rum, men også i en endnu større cyklus.”

226: ”Det 1. aspekt, eller viljen til at leve, styres af synteseloven, og de aktiviteter, der udføres af de kosmiske væsener, som legemliggør den, styres af loven på påtvungen enhed og grundlæggende ensartethed. Det er den lov, der træder i kraft til sidst, når ånd og stof er smeltet sammen og har tilpasset sig hinanden.”

540: ”3 kosmiske love. Den første af de kosmiske love er syn­te­se­loven. Det er næsten umuligt for de af os, der slet ikke har ud­viklet den buddhiske evne, at forstå rækkevidden af den­ne lov. Den udtryk­ker det faktum, at alle ting, abstrakte og kon­kre­te, findes som ét, og den styrer manifestationen af den af de kosmiske logoi, hvis bevidst­hed både vores system og vo­res stør­re center er en del af. Den er en enhed i hans bevidst­hed, en tankeform i sin helhed, et konkret hele og ikke den op­del­te proces, vi føler vores evolutions­system er. Den er sum­men, cen­tret og omkredsen, manifestationscirklen betragtet som en en­hed.

1078: ”De studerende vil måske finde det nyttigt at huske at:

  1. Økonomiloven viser sig som en drift.
  2. Tiltrækningsloven viser sig som et træk.
  3. Synteseloven som en tendens til at samle i et center eller sammensmelte.”

ALICE A. BAILEY: Strålerne og Indvielserne, side
260: ”1. Gruppen må forstå loven om syntese. (Det er den lov, der styrer tænkningen hos de store liv, som udgør Sanat Kumaras råd i Shamballa).”

273: ”Udstråling. Den indviede er et udstrålende center af lys og kærlighed. Denne udstråling har to virkninger:

  1. Den har gjort ham til en væsentlig og vital faktor for enheden i mesterens ashram.
  2. Den har sat ham i stand til at samle sin egen gruppe, hvorved han kan begynde at danne sin egen ashram.

Verdensgruppens medlemmer, som vil åbenbare det skjulte mysterium, vil alle i større eller mindre grad blive ”udstrålende centre”. De vil således være både invokative og evokative. I denne tanke findes nøglen til loven om syntese, enhed og fusion, som er givet i trettende regel for indviede.”

277: ”Men der skal læres mere, hvis vejen for den højere evolution skal betrædes og et valg foretages mellem de syv kosmiske veje – et valg, som mærkværdigvis ikke afhænger af strålen, for alle stråler findes på alle disse veje.

Det kan kun gennemføres ved syntese. Denne lov om syntese

”virker gennem de syv, som dog er én. Den peger mod de syv veje, og dog er de på de syv veje én, som indleder det universelle i mange, men bevarer sin integritet, som udarbejder planen, men bevarer hensigten intakt, som ser den mangfoldighed, der er nødvendig under loven om offer, men underordnes loven om syntese, og som de mange åndedræt udånder og dog er selve livet.”

Med dette forsøg på at formulere en urgammel definition af loven om syntese har jeg sagt alt det, jeg kan om dette emne.

342: ”Men, mine brødre, her er noget af interesse. Under den store lov om synteseskabende udtryk (som vi kalder loven om syntese, den lov der styrer det første guddommelige aspket) må Hierarkiet bevæge sig fremad på en sådan måde, at bestræbelserne omfatter så vel det fysiske plan som de højere plan.”

ALICE A. BAILEY: Kristi Tilsynekomst, side
77: ”Dette væsen [Syntesens Avatar] er nært knyttet til det guddommelige viljesaspekt, og hans medvirken er blevet mulig gennem Kristi egen beherskelse af den højeste åndelige vilje. Han arbejder under syntesens store naturlov og skaber enhed, samling og fusion.”

ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder II, side
237 – 38: ”2. Den gruppe, der er en højere modsvarighed til Nirmanakayaerne. Denne gruppe støtter og samarbejder med den planetariske Logos i hans koncentrerede skabende tænkning. Dens medlemmer arbejder med at tiltrække – ved hjælp af deres kraft i meditation – de ydreplanetariske energier, der er nødvendige for ham til at udvikle sit udtrykslegeme, planeten, og til at fastholde det hele i et stort skabt hele, der hele tiden udvikles til Guds ære i stadigt større mål. De styrer loven om syntese og fastholder (i Logos’ universelle sind) det endelige resultat af den guddommelige vilje-til-det-gode.”

Tilbage til Alfabetisk Tilbage til Overordnet Lovstruktur