ALICE A. BAILEY: Discipelskab i Den Nye Tidsalder I, side 763
763: ”Gruppen vil da være udstyret med en kraft til at tjene … Det vil være en kraft, som den selv har skabt. Denne kraft, som disciple håndterer, kommer som en respons på et liv, der leves rigtigt og en kærlighed, som gives fuldt ud. Der findes en stor lov, som kan udtrykkes med ordene ”til dem, der giver alt, bliver alt givet”. Det gælder både for den enkelte discipel og for en mesters gruppe. De fleste aspiranter til discipelskab i vor tid kender eller erkender ikke denne lov. De giver ikke fuldt og helt, hverken til Hierarkiets arbejde eller til dem, der har behov. Før end de gør dette, begrænser de deres effektivitet og lukker døren for tilførsel, ikke blot til dem selv, men også til den gruppe, som de tilhører i tjeneste. Heri ligger et ansvar. Nøglen til tilførsel er personlighedens harmløshed, og det at vie alle individuelle ressourcer til de stores tjeneste, spontant og uden forbehold. Når I som disciple forsøger at leve harmløst – i tanke, ord og handling – og når intet holdes tilbage materielt, emotionelt eller med hensyn til tid, når den fysiske styrke gives på denne måde og alle ressourcers gave ledsages af glæde, da vil disciplen have alt, hvad der er brug for til at fortsætte arbejdet, og det gælder også for alle arbejdende og tjenende grupper. Sådan er loven.”