Underlov til Tiltrækningsloven, 2. kosmiske lov (loven om gravitation)
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1070: ”8. Tyngdeloven. For den, der ikke studerer okkultismen, er denne lov den mest gådefulde og forvirrende af alle lovene. I et af sine aspekter viser den sig som den stærke dragning, et større og mere vitalt liv har på et mindre liv, som f.eks. den evne Jordens ånd (planetvæsenet og ikke Planetlogos) har til at holde alle fysiske former ind til sig og forhindre dem i at blive »spredt«. Det skyldes den tunge vibration, den store ophobningskraft og summen af de tamasiske liv i planetvæsenets legeme. Denne kraft påvirker det negative eller laveste aspekt af alle fysiske former. Men tyngdeloven viser sig også som den respons, altings sjæl har på den større sjæl, den befinder sig i. Denne lov påvirker altså de to laveste former for guddommeligt liv, men ikke den højeste. Den udgår i første instans fra den fysiske sol og Solens hjerte. Den endelige syntesekraft, man kunne fristes til at opfatte som en slags åndelig gravitationsaktivitet, er det i virkeligheden slet ikke, men skyldes en anden lovs virksomhed, en lov der udgår fra den centrale åndelige sol. Den ene er en rent systemisk og den anden en kosmisk lov.”
ALICE A. BAILEY: Hvid Magi, side
81 – 82: ”At bringe tanken i ro afhænger af loven om rytme. Hvis I svinger fra den ene retning til den anden og registrerer tanker fra alle sider, vil denne lov være ud af stand til at berøre jer. Balance og sindsro skal oprettes, før ligevægt kan opnås. Loven om vibration og studiet af atomar substans må altid kombineres. Når kendskabet til disse atomer og deres aktivitet, reaktioner og samspil, bliver større, så vil menneskene kontrollere deres legemer videnskabeligt og således synkronisere lovene for vibration og rytme. De er lig hinanden, men dog forskellige. De er faser af loven om gravitation. Jorden er selv en entitet, som ved viljens kraft fastholder alle ting.”
ALICE A. BAILEY: Esoterisk Healing, side
31: ”Loven om karma er ikke en lov om gengældelse som man kunne få indtryk af, når man læser de almindeligt udbredte bøger om emnet. Det er kun ét aspekt af loven om karmas virke. Loven om årsag og virkning skal ikke forstås således som den nu fortolkes. For at illustrere dette, kan vi som eksempel tage den lov, der kaldes for loven om gravitation (tyngdeloven), som gennem så lang tid har påtvunget sig menneskets opmærksomhed. En sådan lov eksisterer, men den er kun ét aspekt af en større lov, og dens virkning kan, som vi ved, til en vis grad ophæves. For hver gang vi ser en flyvemaskine stige op over vore hoveder, ser vi en demonstration af ophævelsen af denne lov ved hjælp af mekaniske midler. Dette symboliserer den lethed, hvormed den kan overvindes af mennesket. Hvis menneskene blot kunne erkende det, er de i færd med at lære en ældgammel teknik, hvori evnen til at levitere indgår som en af de letteste og enkleste indledende øvelser.”
237: ”At en blomst visner, at et dyr og et træ dør af alder, og at menneskene rammes af så mange sygdomme, skyldes alt sammen esoterisk set ”dragningen” fra planetens kraftfulde liv. Dette er et aspekt af det, der fejlagtigt kaldes loven om gravitation. Denne lov er – igen esoterisk set – et aspekt af den lov om tilbagevenden, der styrer relationen mellem en livsenhed i form og den kilde, hvorfra den oprindeligt kom.”
C.W. LEADBEATER: Astralplanet (The Astral Plane), side
15: ”Tyngdeloven virker på astralt stof, og hvis det var muligt for det at forblive helt uforstyrret, så ville det formentlig stabilisere sig i koncentriske skaller. Men jorden er i evig bevægelse, både i form af rotation og fremdrift, og alle slags indflydelser og kræfter suser konstant omkring, så den ideelle tilstand af ro opnås aldrig, og der er masser af sammenblandinger.