6. lov for gruppearbejde
ALICE A. BAILEY: Kosmisk Ild, side
1112: ”De to sidste love om gruppeaktivitet vil blot blive behand­let ganske kortfattet, da det kun er svorne disciple, som kan for­stå deres sande betydn­ing. De vedrører primært astral‑ og men­tal­planet og dermed gruppeenheder­nes tilsvarende redska­ber. Man må huske, at en gruppe, der virker på det fysiske plan, også findes på det astrale og mentale plan, og i en end­nu stør­re form. Ligesom menneskets astrallegeme er større end dets fysiske legeme og derfor har indbygget et større an­tal ato­mare enheder i sin struktur, rum­mer en gruppe også fle­re astra­le end fysiske enheder. De love, vi her skal beskæf­tige os med, vedrører forholdet mellem de fysiske enheder og de en­he­der, som udgør en del af gruppen, men samtidig fun­ge­rer uden de fysi­ske hylstre eller redskaber. Og den samme idé gæl­der de enheder, der ikke har noget fysisk redskab og sam­ti­dig udgør en del af gruppens mentallege­me.

De to love hedder:

6. Den udvidede sensitivitets lov.
7. De 4 laveres lov.

Disse love virker kun for de fysiske enheder, som er bevidst sensitive over for diskarnerede gruppearbejdere. …”

1112 og 1114: ” For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt sym­bol. På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ik­ke muligt at afsløre eller med­dele formularerne. Symbolet må godt beskrives …”

6. lov Dettes symbol indeholder en flammende rosafarvet sol med et tegn i centret – et tegn der symboliserer foreningen af ild og vand. Under dette tegn findes nogle hieroglyffer, som ikke må afsløres, da de giver nøglen til Jordens tegn og Planetlogos’ fysiske legemes grundtone.”

ALICE A. BAILEY: Esoterisk Psykologi II, side 199 – 200
200: ”Disse to love, den sjette og den syvende, kan ikke tolkes som ovenfor, fordi kun de, der er indviet eller under forberedelse til indvielse kan begynde at fatte dem. … Vi vil derfor ikke anvende nogen tid på loven om ekspanderende respons eller med loven om de lavere fire, udover at fremsig to ældgamle stanzer, som vil betyde meget for den indviede, men som måske kun er velklingende ord og meningsløse symbolske sætninger for den almindelige læser og studerende.

»Solen, i al sin pragt, er stået op og kaster sine strå­ler hen over den østlige himmel. Foreningen af modsæt­nin­ger­nes par skaber, i cyklerne af tid og rum, både skyer og tå­ger. Dis­se tilslører en voldsom brand. . .

Vandene skyller frem. Arken flyder frit. . . Flammer­ne for­tæ­rer. De tre står frie; da indhyller tågen igen.

Oven over jordens skyer et tegn lyser op. . . Kun vi­sio­nens øje ser dette tegn. Kun et hjerte i fred kan hø­re den tord­nen­de røst, der kommer fra skyens mørke dyb. Kun en for­stå­else af loven, der ophøjer og løfter, kan læ­re ‘ildens mand og havets søn’ at træde ind i tå­gen. Fra det sted klatrer han til bjergets top og står dér at­ter fri.

Den tredobbelte frihed således opnået har intet med jord, med vand eller ild at gøre. Det er en frihed, tre­dob­belt i sin art, som hilser det menneske, der frit passe­rer fra jordens sfæ­re ind i den vandholdige sfæres ocean og der­fra til of­fe­rets brænden­de grund. Solen øger ilden; den spre­der tågen og tørrer jorden. Og således gøres ar­bej­det.«”